Guds sønner og døtre kapitel 267. Fra side 272.     Fra side 272 i den engelske udgave.ren side   tilbage

22. september - Gud velsigner dem, der tager sig af de fattige

(272)  Salig den mand, der tager sig af de svage, ham Frelser Herren på ulykkens dag. Sal 41,1 ret

(272)  Vi er Guds tjenere, som skal udrette hans vilje. Egenkærlighedens tråde må ikke væves ind i vort liv; thi dette ville ødelægge mønsteret. Men hvor tankeløse kan mennesker dog ikke være! Hvor sjældent gør de ikke interessen for Guds lidende venner til et med deres egen. De har altid fattige omkring sig, men de går bare tankeløst og ligegyldigt videre, uden at tage hensyn til enkerne og de forældreløse, som lider nød, fordi de ikke har nogen hjælpemidler, men som ikke taler om deres nød. Hvis de rige blot ville sætte en lille sum i banken, som var til rådighed for de nødlidende, hvor ville der så kunne undgås megen lidelse. Guds hellige kærlighed burde lede enhver til at se, at det er hans pligt at tage sig af en eller anden og således holde liv i barmhjertighedens ånd. ... Han hædrer os ved at gøre os til sine hjælpere. Lad os i stedet for at beklage os glæde os over, at vi har det privilegium at tjene under en så god og barmhjertig Herre. ret

(272)  Hør, hvad Esajas siger: »Bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser. ... Som morgenrøden bryder dit lys da frem.« Jeres sjæle vil blive som en frugtbar have, der aldrig mangler vand. . . . ret

(272)  Jeg husker et tilfælde med en fattig mand, der boede tæt ved en rig enke. . . . Hun fik sin frugthave gjort i stand, og de således afskårne grene og kviste lå ved gærdet. Den fattige mand spurgte hende, om hun ville vise ham den lille venlighed at give ham dette kvas til at fyre med; men hun afslog det og sagde: »Jeg vil helst lade dem ligge, så de kan gøde min jord.« Jeg går aldrig forbi denne kvindes hus uden at tænke på denne begivenhed. Jord, der blev gødet på de fattiges bekostning! ret

(272)  Når der er mangel på forståelse af de fattiges behov og uvillighed til at række Gud en hjælpende hånd, er de kostbareste ofre og den største udfoldelse af gavmildhed vederstyggelige i hans øjne. ret

næste kapitel