Guds sønner og døtre kapitel 270. Fra side 275.     Fra side 275 i den engelske udgave.ren side   tilbage

25. september - Vi skal give med gavmildhed til evangeliets udbredelse

(275)  Ær med din velstand Herren med førstegrøden af al din avl. Ordsp.3,9. ret

(275)  Er du ikke udvalgt af Gud til at være et kar til ære, til at bringe lys og sandhed til dem, som lever i vildfarelse og mørke? ret

(275)  Sandhedens frelsende budskab er nået til dig, og hvis du tager imod Kristi ånd, vil du få kærlighed til de sjæle, der er i fare. Mennesker vil drage over land og hav for jordisk vindings skyld og udholde savn og lidelser for at nå deres mål, men alligevel vil de vende sig bort fra Himmelens tiltrækningskraft og ikke regne med de evige skatte. I reglen er det forholdsvis fattige mennesker, der gør mest for at støtte Guds sag. De er gavmilde med det lidt, de har. De har styrket deres trang til at give ved bestandig gavmildhed. Når deres udgifter var tyngende for deres indtægter, havde deres lidenskab for jordisk rigdom ingen mulighed for at blive stærkere. Men mange begynder, når de giver sig til at samle jordisk rigdom; at beregne, hvor længe det kan vare, før de kommer i besiddelse af en vis sum penge. I deres ivrighed for selv at samle sig rigdomme går de glip af at blive rige i Guds øjne. ret

(275)  Hvad dit kald i livet end er, så burde det være dit formål at gøre dit arbejde på en måde, som kan herliggøre Gud. Du burde betragte alt, hvad du tjener, som en kapital, der bør indsættes i Himmelens bank. Det burde være din glæde at give penge, tid og evner til at vinde sjæle for Kristus og til at sende lys til dem, som sidder i mørke. ret

(275)  Herren har forordnet det sådan, at tildelingen af lys og sandhed på jorden skal være afhængig af de menneskers bestræbelser og ofre, som har fået del i den himmelske gave. Han kunne have gjort engle til budbringere for sin sandhed; han kunne have bekendtgjort sin vilje, sådan som han forkyndte den fra Sinaj, med sin egen røst; men i sin uendelige kærlighed og visdom kaldte han mennesker til at samarbejde med ham ved at udvælge dem til at udrette denne tjeneste. ret

næste kapitel