Guds sønner og døtre kapitel 275. Fra side 280.     Fra side 280 i den engelske udgave.ren side   tilbage

30. september - Når evangeliet er blevet prædiket for alle

(280)  Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.Matt.24,14. ret

(280)  »Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.« Vi skal bringe et lige så afgjort vidnesbyrd om sandheden, som den findes i Jesus, som Kristus og hans apostle gjorde. I tillid til Helligåndens kraft skal vi vidne om en korsfæstet og opstanden Frelsers barmhjertighed, godhed og kærlighed og således blive medvirkende til, at mørket kan spredes for mange sjæle, og til at få lov og pris til at stige op fra manges hjerter til Gud. Der er en stor gerning at gøre for enhver af Guds sønner og døtre. ret

(280)  De, som ikke vil tage imod det sidste højtidelige budskab, der er sendt verden til advarsel, vil forvanske skrifterne; de vil angribe og komme med falske beskyldninger med hensyn til troen og læren hos talsmændene for Bibelens sandhed. Ethvert muligt middel vil blive anvendt for at bortlede opmærksomheden. Udstillinger, spil, væddeløb og forskellige andre slags forlystelser vil blive sat i gang. En vældig magt fra dybet vil ophidse dem til at modsætte sig det himmelske budskab. ... Lad os samle os under Immanuels banner og ved Jesu navn og kraft tilkæmpe os sejren. ret

(280)  Der er sjæle, som er ved at gå fortabt. De må kende betingelserne for at blive frelst. ... Mange synes at være begravet i uvidenhedens mørke, indespærret bag en uoverstigelig skranke, . . . men husk, at de himmelske kræfter arbejder sammen med de menneskelige redskaber. Helligånden kan trænge gennem vantroens befæstning. Jesus fører sin hær i slaget. ... Vor feltherre fører os til sejr. ret

(280)  Når medlemmerne af Guds menighed gør det arbejde til opfyldelse af evangeliets befaling, der er dem betroet på de trængende arbejdsmarker hjemme og ude, vil hele verden snart være advaret, og vor Herre Jesus vil vende tilbage til jorden med :kraft og megen herlighed. ret

(280)  Gud vil gøre arbejdet, og vi vil skaffe ham redskaberne dertil. ret

næste kapitel