Guds sønner og døtre kapitel 280. Fra side 285. Fra side 285 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(285) Og den, der holder hans bud, bliver i Gud, og Gud i ham; og deraf kender vi, at han bliver i os: af den Ånd, han har givet os.1.Joh.3,24. ret (285) Gud forlanger, at vi skal være tro i livets mindste enkeltheder, - at vi skal vogte vore ord, vore tanker og vore handlinger. For at kunne gøre dette er vi nødt til at erhverve os fuldkommen selvbeherskelse, og dette vil kræve en bestandig og stedsevarende årvågenhed af os. ... ret (285) Hvis vort eget jeg blev holdt i tømme, ville der kunne undgås alvorlige misforståelser i hjemmet og i forretningslivet. Blandt mange familiers medlemmer er det blevet en vane at sige løsslupne og ligegyldige ting, og vanen med at drille og at sige uvenlige ting bliver stærkere og stærkere, når man giver efter for den, og på den måde bliver der sagt mange stødende ting, som er i Satans ånd og ikke i overensstemmelse med Gud. Hvis de, som tillader sig at tale i hidsighed, ville granske Guds ord og med et oprigtigt sind søge at komme til at kende dets krav - og at rette sig efter dem, - hvis de ville praktisere dets påbud, hvilken forandring ville der så ikke ske i deres optræden og tale! ... Ethvert forhold i livet, enhver ansvarsfuld stilling, enhver følelse og vane, enhver sindsbevægelse skal føres op til målet for retfærdighed: Guds bud, som er overordentlig vidtrækkende. Vi må have hjertets enfoldighed for at kunne forstå, og sjælens villighed til at udføre alt, hvad Guds ord lærer os. ... ret (285) Hele sindet må omdannes af Helligånden. Guddomsmagten vil forene sig med den menneskelige stræben, når vi oprigtigt - søger at være fuldkomne i Kristus Jesus. Herren vil hjælpe enhver, der af ganske hjerte søger ham. Han vil få livets lys, og dette lys skinner fra Guds levende ord. Ligesom solens lys spreder sin varme over hele verden, sådan vil de klare stråler fra retfærdighedens sol sende stråler med lægedom ind i hjertet. ret |