Guds sønner og døtre kapitel 282. Fra side 287.     Fra side 287 i den engelske udgave.ren side   tilbage

7. oktober - Kristus er det sande vintræ

(287)  »Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vingårdsmanden.Joh.15,1 ret

(287)  De, som ønsker at følge Kristus, må tro på ham; de må åbne deres hjerte for at tage imod ham som en blivende gæst. De må blive i Kristus, ligesom grenen bliver i det levende vintræ. Der er en levende forbindelse mellem moderstammen og grenen, og den samme slags frugt vil vise sig på grenen, som man ser på træet. Sådan vil Herren arbejde gennem det menneskelige redskab, som forener sig med Jesus Kristus. De, som har en blivende tillid til Kristus, vil, ligesom Enok, have en følelse af Guds blivende nærværelse. Hvor kan det være, at der er så mange, som føler uvished, og som føler sig som faderløse? ret

(287)  Det er fordi de ikke opdyrker troen på den dyrebare, forvisning om, at vor Herre Jesus bærer deres synd. Det var for deres skyld, som havde overtrådt loven, at Jesus påtog sig menneskeskikkelse og blev os lig, for at vi skulle kunne få evig fred og tryghed. Vi har en talsmand i Himlene, og hvem der tager imod ham som sin personlige Frelser bliver ikke efterladt til som en faderløs at bære sine egne synders forbandelse. ret

(287)  Vi må dagligt opdrage os til at tro, dagligt beskue ham, som har antaget sig vor sag, og som er en barmhjertig og trofast ypperstepræst; »thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, (ikke blot i få ting, men på alle måder ligesom vi) kan han komme dem til hjælp, som fristes.« »Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder.« Selv nu i Himmelen lider han med os; og som en levende Frelser, som en medfølende Talsmand går han i forbøn for os. ret

(287)  Vi burde dagligt øve os i at tro, og denne tro burde dagligt forøges gennem denne opøvelse, når vi gør os klart, at han ikke blot har frelst os, men har elsket os og tvættet os rene fra synden med sit eget blod og har gjort os til konger og præster for Gud og Faderen. ret

næste kapitel