Guds sønner og døtre kapitel 285. Fra side 290.     Fra side 290 i den engelske udgave.ren side   tilbage

10. oktober - Vi bærer kun frugt, når vi bliver i Kristus

(290)  Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig.Joh.15,4 ret

(290)  Grunden til, at vi letsindigt hengiver os til synd, er den at vi ikke ser Jesus. Vi ville ikke se letsindigt på synden, hvis vi gjorde os klart, at synden sårer vor Herre. ... Den rette vurdering af Guds egenskaber ville gøre det mu1igt for os at repræsentere ham på rette måde overfor verden. Hårdhed og grovhed i ord og handlemåde, ondsindet sladder og hidsige ord kan ikke være til i den sjæl, som ser hen til Jesus. Den, som bliver i Kristus, lever i en luft, der forbyder det onde og ikke giver den ringeste undskyldning for noget af denne art. Åndeligt liv næres ikke indefra, men får sin næring fra Kristus, ligesom grenen får den fra vinstokken. Vi er hvert eneste øjeblik afhængige af Kristus; han er vor nærende kilde. Alle vore ydre skikke, bønner, faste og velgørenhed kan ikke træde i stedet for Guds Ånds indre virken på menneskets hjerte. ret

(290)  Når man helt er befriet for selvet, når enhver falsk gud er fordrevet fra sjælen, fyldes tomrummet op ved, at Guds Ånd strømmer ind. Så har man den tro, der renser sjælen fra besmittelse. ... Så er man en gren på det sande vintræ og bærer rige drueklaser til Guds ære. Hvilke egenskaber har så denne frugt? - Åndens frugt er »kærlighed« og ikke had, »glæde«, og ikke misfornøjelse og beklagelse; »fred,« og ikke pirrelighed, ængstelse og selvlavede prøvelser. Den er »langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed.« Den ene gren kan ikke låne sin næring fra en anden. Vort liv må komme fra moderstammen. Det er kun gennem personlig forbindelse med Kristus, ved samfund med ham hver dag og time, at vi kan bære Helligåndens frugter. Vor vækst i nåden, vor glæde og vor brugbarhed er altsammen afhængigt af vor forening med Kristus og det mål af tro, vi har til ham. ret

næste kapitel