11. oktober - Visne grene må skilles fra Kristus

(291)  Hvis nogen ikke bliver i mig, kastes han ud som en gren og visner; man samler dem og kaster dem i ilden, og de brændes.Joh.15,6 ret

(291)  Han (Judas) blev ikke forvandlet og omvendt til at være en levende gren ved forbindelse med det sande vintræ. Denne tørre kvist holdt sig ikke fast ved vintræet, indtil den blev til en frugtbar, levende gren. Han afslørede, at han var den podekvist, som ikke bar frugt, - den podekvist, som ikke med alle fibre og alle strenge blev knyttet til vintræet og fik del i dets liv. ret

(291)  Den løsrevne kvist kan kun blive et med moderstammen ved at få del i det levende vintræs liv og næring, ved at blive indpodet på vinstokken, og ved at blive bragt i det nærmest mulige forhold. ... Kvisten klæber sig fast til det livgivende vintræ, indtil vintræets liv bliver grenens liv, og den bærer samme slags frugt som træet. ret

(291)  »Jeg er vintræet,« sagde Kristus; »I er grenene.« Her fremstilles den nærmest mu1ige forbindelse. Indpod den bladløse kvist på den frodige vinstok, og den bliver til en levende gren, der suger saft og næring af vinstokken. Med alle fibre og strenge holder podekvisten fast, indtil den sætter knop og blomstrer og bærer frugt. Den løsrevne kvist er et billede på synderen. Når han forenes med Kristus, forenes sjæl med sjæl, den svage og dødelige med den hellige og udødelige, og mennesket bliver et med Kristus. ret

(291)  Den tilsyneladende tørre gren bliver ved at blive forenet med det levende træ til en del af dette. . . . Sjælen, som var død i overtrædelse og synd, må erfare noget lignende. ... Ligesom podekvisten modtager liv, når den forenes med vinstokken, sådan får synderen del i den guddommelige natur, når han forenes med Kristus. Det dødelige menneske forenes med den evige Gud. Når vi således er forenede, bliver Kristi ord i os, og vi drives ikke af en krampagtig følelse, men af noget levende og blivende. ret

næste kapitel