Guds sønner og døtre kapitel 289. Fra side 294. Fra side 294 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(294) At de alle må være ét, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig. Joh.17,22 ret (294) Kristus har efterladt os et fuldkomment, syndfrit eksempel. Hans disciple skal vandre i hans fodspor. Hvis deres personlighed ikke er forvandlet, kan de aldrig komme til at bo med ham i hans rige. Kristus døde for at højne og forædle dem, og de, som ikke vil give slip på nedarvede syndige tilbøjeligheder, kan ikke bo hos ham. Han led alt det, som det er muligt for et menneskes legeme at tåle og udholde, for at vi kunne gå sejrende ud af alle de fristelser, Satan kan opfinde for at nedbryde vor tro. ret (294) Kristus er vort eneste håb. Guds folk kan dagligt vinde sejre for Gud. ... Herren har gennem sine himmelske gaver sørget rigeligt for sit folk. En jordisk fader eller moder kan ikke give sit barn en helliggjort personlighed. De kan ikke overføre deres personlighed til deres barn. Kun Gud alene kan forvandle os. Kristus åndede på sine disciple og sagde: »Modtag Helligånden« Dette er Himmelens store gave. Kristus skænkede dem gennem Ånden sin egen helliggørelse. Han indgød dem sin kraft, så de kunne vinde sjæle for evangeliet. Herefter ville Kristus leve gennem deres kraft og tale gennem deres ord. De fik den forrettighed at vide, at herefter skulle han og de være et. De måtte følge. hans forskrifter og lade sig lede af Helligånden. De måtte ikke mere følge deres egne veje eller tale deres egne ord. De ord, de talte, måtte udgå fra et helliggjort hjerte og lyde fra helliggjorte læber. De måtte ikke mere leve deres eget selviske liv Kristus skulle leve i dem. ... Han ville give dem den herlighed, som han havde hos sin Fader, for at han og de måtte blive et i Gud. ret (294) Unge mænd og kvinder burde gøre sig klart, at det at blive ét med Kristus er den største ære, de kan opnå. ... Indvi jer med alt, hvad I har - med sjæl, legeme og ånd - til Herren. Overgiv enhver evne, I har, til Helligåndens ledelse. ret |