Guds sønner og døtre kapitel 292. Fra side 297. Fra side 297 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(297) Enhver, der bliver i ham, synder ikke; enhver, der synder, har hverken set ham eller kendt ham.1.Joh.3,6 ret (297) En slet og ret forsikring om gudfrygtighed er uden værdi. Det er den, der bliver i Kristus, som er en kristen. Thi »enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.« Under ethvert himmelstrøg og blandt alle folk burde vi samarbejde med Gud. Den eneste måde, hvorpå et menneske kan blive ren, er ved at få det samme sind som Gud. Hvordan kan vi lære Gud at kende? - Ved at ransage hans ord. ret (297) Det er gennem tro på Jesus Kristus, at sandheden modtages i hjertet, og det menneskelige redskab bliver renset og lutret. Jesus blev »såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld, os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.« Er det muligt at få lægedom, mens man bevidst synder? - Nej, det er den ægte tro, som siger: jeg ved, at jeg har syndet. men at Jesus har tilgivet mig min synd; og fra nu af vil jeg modstå fristelsen i og ved hans kraft. »Enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.« Han har i sin sjæl et fast princip, der gør det muligt for ham at overvinde fristelsen. ret (297) »Enhver, der bliver i ham, synder ikke.« Gud har magt til at bevare den sjæl, som er i Kristus, når denne sjæl bliver fristet. »Enhver, der synder, har hverken set ham eller kendt ham.« Det vil sige, at enhver, som i sandhed tror, helliggøres ved sandheden i sit liv og sine egenskaber. »Børnlille, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom Han er retfærdig.« »Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd, ... fordi han er født af Gud. Derpå kendes Guds børn og Djævelens børn.« Læg nu mærke til, hvor skellet bliver sat: »Enhver, der ikke øver retfærdighed, er ikke af Gud, ej heller den, der ikke elsker sin broder.« »Børnlille, lad os ikke elske med ord, ej heller med tunge, men i gerning og sandhed.« ret |