21. oktober - De fattige i ånden skal arve Riget

(301)  »Salige er de fattige i ånden, thi Himmeriget er deres.Matt.5,3. ret

(301)  Kristus længtes efter at fylde verden med en fred og glæde, der kunne sidestilles med den, der fandtes i den himmelske verden. ... Fra hans guddommelige læber lød der med den rigeste forvisning de saligprisninger, der viste, at han var al godheds kilde, og at det var hans forrettighed at velsigne og bevæge enhver af de tilstedeværendes sjæl. Han var opfyldt af sit særlige, ret

(301)  hellige område, og alle evighedens skatte stod til hans rådighed. Han havde uindskrænket myndighed over dem. For ham var det intet rov at handle på Guds vegne. Han indbefattede i sine saligprisninger alle dem, der skulle være med til at danne hans rige i denne verden. Han havde til denne verden medbragt enhver velsignelse, der var livsvigtig for enhver sjæls lykke og glæde, og overfor denne store forsamling forkyndte han den himmelske nådes rigdom og de skatte, der var ophobet hos den evige Fader. . . . . ret

(301)  Han angiver nærmere, hvem der skal blive Guds arvinger og hans egne medarvinger. Han forkynder offentligt, hvilke undersåtter han vælger, og tildeler dem deres plads i hans tjeneste som et med ham selv. De, som er i besiddelse af de angivne egenskaber, vil få del med ham i den velsignelse og herlighed og ære, som i evighed tilkommer ham. ret

(301)  Den som synes, at han er rask og sund, som mener, at han er nogenlunde god, og som selv er tilfreds ,med sin tilstand, søger ikke at få del i Kristi nåde og retfærdighed. Hovmodet føler ikke trang dl noget, og derfor lukker den hjertet i for Kristus og de uendelig store velsignelser, han kom for at give. Der er ikke plads til Jesus i et sådant menneskes hjerte. . . . De, som ved, at de umuligt kan frelse sig selv eller ved egen kraft handle retfærdigt, er dem, som påskønner den hjælp, Kristus har at skænke. De er de fattige i ånden, som han priser salige. ret

næste kapitel