25. oktober - De barmhjertige skal møde barmhjerighed

(305)  Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed.Matt.5,7 ret

(305)  Menneskets hjerte er af naturen koldt og mørkt og ukærligt hver gang nogen åbenbarer en kærlig og tilgivende ånd, gør han det ikke af sig selv, men fordi Guds Ånds indflydelse påvirker hans hjerte. »Vi elsker, fordi han elskede os først.« ret

(305)  Gud er selv oprindelsen til al barmhjertighed. Hans navn er »barmhjertig og nådig.« Han behandler os ikke, som vi fortjener det. Han spørger ikke, om vi er værdige til hans kærlighed, men han udøse sin kærligheds rigdom over os for at gøre os værdige. Han er ikke hævngerrig. Han søger ikke at straffe, men at frelse. Selve den strenghed, han udviser gennem sit forsyn, håndhæves til frelse for de vildfarende. Han higer inderligt efter at lindre menneskers smerte. ... Alle, hvis hjerte er i harmoni med den guddommelige kærligheds hjerte vil søge at genoprette og ikke at fordømme. Når Kristus bor i sjælen, er det en kilde, som aldrig kan udtørres. Hvor han tager bolig, vil der være overflod af barmhjertighed. ret

(305)  En kristen spørger ikke: Er du værdig? når der bedes om hjælp fra de fristede, fra de stakkels ofre for nød og synd; men han siger: Hvordan kan jeg komme dem til hjælp? I de mest elendige, de mest fornedrede ser han sjæle, som Kristus døde for at frelse. . . . De barmhjertige er dem, som viser medfølelse for de fattige, de lidende og de forkuede. ret

(305)  Den, som har givet sit liv til Gud for at tjene hans børn, har knyttet sig til ham, som har alle universets hjælpemidler til sin rådighed. Hans liv er uløseligt forbundet med Guds liv ved de urokkelige forjættelsers gyldne kæde. Herren vil ikke svigte ham i nødens og lidelsens stund. »Så skal da min Gud, rig, som han er, herligt i Kristus Jesus fuldt ud give jer alt hvad I trænger ti1.« Og i den sidste times nød skal de barmhjertige finde ly i den medlidende Frelsers barmhjertighed og blive modtaget i de evige boliger. ret

næste kapitel