Guds sønner og døtre kapitel 303. Fra side 308.     Fra side 308 i den engelske udgave.ren side   tilbage

28. oktober - De, som spottes, er salige

(308)  Salige er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld.Matt.5,11 ret

(308)  Der har aldrig været nogen af dem, som vandrede blandt mennesker, som er blevet mere grusomt bagtalt end Menneskesønnen. Han blev hånet og spottet på grund af sin usvigelige lydighed mod forskrifterne i Guds hellige lov. De hadede ham uden grund. Dog stod han roligt overfor sine fjender og erklærede, at spot hører med til en kristens arv, og vejledede sine disciple om, hvordan de skulle imødegå ondskabens pile, og bød dem ikke svigte trods forfølgelse. ret

(308)  Skønt bagvaskelse kan sværte rygtet, kan den ikke sætte en plet på karakteren. Det sørger Gud for. Så længe vi ikke samtykker i at synde, er der ingen magt, hverken menneskelig eller djævelsk, der kan besmitte sjælen. Et menneske, der har sat sin lid til Gud, er akkurat den samme under de mest smertelige prøvelser og i de mest nedslående omgivelser som dengang, hvor alt lykkedes for ham, og hvor Guds lys og velbehag syntes at hvile over ham. Hans ord, hans bevæggrunde og handlinger kan blive forvansket og forfalsket, men han bryder sig ikke om det, fordi der står noget større på spil for ham. Ligesom Moses kan han tåle at »se den usynlige.« ret

(308)  Kristus ved besked om alt det, som bliver misforstået og forvansket af mennesker. Hans børn har råd til at vente med rolig tålmodighed og tillid, ligegyldigt hvor meget de bliver bagtalt og foragtet; thi intet er hemmeligt, som ikke skal blive åbenbaret, og de, som ærer Gud, vil blive æret af ham overfor mennesker og engle. ret

(308)  »Når man håner og forfølger jer,« sagde Jesus, »så glæd jer og fryd jer.« ret

(308)  »Jeres løn skal være stor i Himlene« - for dem, som er Kristi vidner gennem forfølgelse og vanære. Mens folket higer efter jordiske goder, viser Jesus dem hen til en himmelsk løn. Men han henlægger det ikke altsammen til fremtiden; det begynder her. ret

næste kapitel