Guds sønner og døtre kapitel 314. Fra side 319.     Fra side 319 i den engelske udgave.ren side   tilbage

8. november - Utilhugne stene bliver slebet til et helligt tempel

(319)  I ham sammenføjes hele bygningen og vokser til et helligt tempel i Herren.Ef.2,21 ret

(319)  Ved Kristi nåde vil I af al magt bestræbe jer for at overvinde alle kolde, grove, simple og uhøflige manerer. . . . ret

(319)  Sandhedens mægtige stenhugger har ført jer ud fra verdens stenbrud. I var utilhugne stene med skarpe kanter, der sårede og gjorde fortræd på alle dem, I kom i berøring med; der må gøres et arbejde for at jævne alle de grove kanter. Hvis I forstod værdien af det arbejde, der må gøres i Guds værksted, så ville I hilse øksens og hammerens slag med glæde. Jeres selvagtelse vil blive såret, jeres høje tanker om jer selv vil blive hugget bort af øksen og hammeren, og det grove i jeres egenskaber vil blive glattet ud; og når selvet og de kødelige tilbøjeligheder er arbejdet bort, vil stenen antage de rigtige mål for den himmelske bygning, og så kan processen med at slibe, forædle, dæmpe og polere begynde, og I vil blive dannet efter Kristi egenskabers forbillede. Hans eget billede skal vise sig i hans menneskelige redskabs forædlede egenskaber, og stenen er blevet egner til brug i den himmelske bygning. ... ret

(319)  Hvis vi ikke bliver bedre mænd og kvinder, hvis vi ikke bliver mere venligt sindede, mere medfølende, mere hensynsfulde, mere milde og kærlige; hvis vi ikke overfor andre åbenbarer den kærlighed, der førte Jesus til verden på hans barmhjertighedsfærd, så er vi ikke overfor verden vidner om Jesu Kristi magt. Jesus levede ikke for at behage sig selv. ... Han kom for at højne, for at forædle og for at gøre alle dem lykkelige, som han kom i berøring med. . . . Han handlede aldrig groft eller talte hensynsløst. ret

(319)  Det er et privilegium for enhver ung at skabe et smukt bygningsværk af sin personlighed. ... Søg Herren af hele dit hjerte, så du kan blive mere og mere forædlet og mere åndeligt udviklet. ret

næste kapitel