1. februar - Man kan lide på hans bud

(38)  Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud; de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind. - Sal.111,7-8 ret

(38)  Adam og Eva havde, da de ble skabt, kendskab til Guds lov. Den var indskrevet i deres hjerter, og de forstod deres krav til dem. Guds lov ar til, før mennesket blev skabt. Den var tilpasset de himmelske væseners kår; selv englene var underlagt den. Intet Efter syndefaldet var retfærdighedens grundregler uforandrede. Intet blev fjernet fra loven; ikke én af dens hellige forskrifter kunne forandres. Og ligesom den har været til fra begyndelsen, sådan vil den blive ved med at bestå gennem evighedens endeløse tider. ret

(38)  Vor pligt til at adlyde denne lov er tyngdepunktet i dette sidste nådebudskab til verden. Guds lov er ikke noget nyt. Den er ikke noget helligt, der er skabt, men noget helligt, der er meddelt. Den er en lovbog med grundregler, der giver udtryk for barmhjertighed, godhed og kærlighed. Den fremstiller Guds egenskaber for den faldne menneskeslægt og fastslår tydeligt menneskets hele pligt. ret

(38)  Da kærlighedens lov er grundlaget for Guds herredømme, er alle tænkende væseners lykke afhængig af deres fuldkomne overensstemmelse med dens store retfærdighedsprincipper. Gud ønsker tjeneste i kærlighed af alle sine skabninger – en tjeneste, der udspringer af påskønnelse af hans egenskaber. Han glæder sig ikke over tvungen lydighed, og han skænker alle en fri vilje, så de kan tjene ham frivilligt. ret

(38)   ”Man kan lide på alle hans bud. . . ” Hvad der end bygges på menneskebud, vil gå til grunde; Men det, som er bygget på Guds uforanderlige ord, lader sig ikke rokke. ret

(38)  De hellige love, som Satan har hadet og søgt at tilintetgøre, vil blive æret alle vegne i et syndfrit univers. ret

næste kapitel