16. november - Lad sjælen være forsynet med guddommelig sandhed

(327)  Derved har han også skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur.2.Pet.1,4 ret

(327)  Det er en pligt for ethvert Guds barn at holde sin sjæl forsynet med guddommelig sandhed; og jo mere han gør dette, jo mere kraft og klarhed vil hans tanker få til at lodde Guds dybder. Han vil blive mere og mere alvorlig og stærk, efterhånden som sandhedens principper udføres i hans daglige liv. ret

(327)  Det, som kan gavne menneskeheden, er åndeligt liv. Den, som er i harmoni med Gud, vil bestandig være afhængig af ham for at få kraft. »Så vær da fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.« Vor livsgerning burde bestå i bestandig at stræbe fremad mod fuldkommenheden i Kristi egenskaber og altid stræbe efter at være i overensstemmelse med Guds vilje. De fremskridt, vi gør her, vil følge os, når vi begynder det fremtidige liv. ret

(327)  De, som har del i Kristi sagtmodighed, renhed og kærlighed, vil fryde sig i Gud og sprede lys og glæde blandt alle deres omgivelser: Tanken om, at Kristus døde for at opnå det evige livs gave for os, er nok til at fremkalde den mest oprigtige og inderlige taknemmelighed i vore hjerter og til at få den mest jublende lovprisning til at lyde fra vore læber. Guds forjættelser er rige og fuldkomne og gavmilde. Hvem der ved Kristi kraft vil gå ind på betingelserne, kan selv gøre krav på disse forjættelser med al deres velsignelse. Og når han således er blevet rigeligt forsynet fra Herrens skatkammer, kan han på sin færd gennem livet »vandre Herren værdigt« og ved et gudfrygtigt eksempel være til velsignelse for sine medmennesker og ære sin Skaber. Mens vor Frelser ville vogte sine disciple for selvsikkerhed ved denne påmindelse: »Uden mig kan I slet intet gøre,« knyttede han hertil til vor opmuntring denne nådige forsikring: »Den, som bliver i mig, ... bærer megen frugt.« ret

næste kapitel