18. november - Gud virker i os til, at hans gode vilje kan ske

(329)  I skal . . . . arbejde på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.Fil.2,12.13. ret

(329)  Vi har det samme forhold til Gud, som små børn har til deres forældre. Himmelens Gud våger over sit folk, sin menighed, akkurat som kærlige forældre våger over deres børn. Og vi er lige så uforstandige som små børn; for hvor er vi tilbøjelige til at mene, at vi ved alt, skønt vi i virkeligheden ikke er begyndt på at vide, hvad Gud venter på at lære os, hvis vi viser os villige til at følge i hans fodspor. ret

(329)  Vil vi mon stige ned fra vort selvretfærdige standpunkt og som småbørn gå i gang med Guds gerning? Vid vi være villige til at lade os lære og lede af ham? Vi er lige begyndt at gå med vaklende skridt. Med tiden vil vi kunne lære at tage fastere skridt men nu er vi tilbøjelige til at snuble og falde hvert øjeblik. Fra den højeste til den laveste har enhver af os åndelige svagheder og vanskeligheder, der ligner hjælpeløse børns svagheder og vanskeligheder. Og ligesom disse uerfarne børn ikke kan gøre sig afhængige af hinanden, men må stole på deres forældre sådan må vi lære ikke at lade vore hjælpeløse sjæle være afhængige af noget menneske, men klynge os til Ham, som er mægtig til at frelse. .... ret

(329)  Gud kalder os til at virke i hans frygt og til at vandre med bæven for hans ansigt. »Arbejd på jeres frelse med frygt og bæven,« siger han. ret

(329)  Så længe vi virker i Kristi ånd og holder fast ved den Almægtige, kan vi være trygge; men lige så snart vi løsner grebet om hans arm og begynder at støtte os til mennesker, er vi i stor fare. Netop nu i dag ønsker Herren, at vi skal nå til et højere; mål, end vi nogensinde før har nået. Dag for dag skal vi gå fremad og altid opad, indtil det kan siges om os som et folk: »1 er fuldkomne i ham. « ret

næste kapitel