19. november - Vi aflægger det barnagtige

(330)  Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige.1.Kor.13,11 ret

(330)  Vi skal ikke altid forblive som børn i vor kundskab og erfaring om åndelige ting. Vi skal ikke altid udtrykke os som et menneske, der lige har modtaget Kristus; men vore bønner og formaninger skal vokse i indsigt, efterhånden som vi får flere erfaringer om sandheden. Vi ville ikke synes om det, hvis et barn på ti år talte som et barn på seks, og hvor ville det være pinligt at høre udtryk for barnlig forståelse fra en, som var nået til modenhed. Når et menneske er blevet ældre, venter vi en tilsvarende indsigt hos ham, i forhold til hans år og muligheder. . .. Men hvis vi venter denne tilkendegivelse af voksende forståelse hos barnet, når det vokser til, burde vi så ikke også vente at se de kristne vokse i nåde og erfaring? ... ret

(330)  Gud har givet os mange fortrin og muligheder, og når den sidste store dag bryder frem, og vi skal se, hvad vi kunne have nået, hvis vi havde benyttet os af den hjælp, som Himmelen forundte os, når vi ser, hvordan vi kunne være gået frem i nåden og bedømmer disse ting, sådan som Gud bedømmer dem, og ser? hvad vi har mistet ved at undlade at nå frem til mænds og kvinders fulde modenhed, så ville vi ønske, at vi havde taget det mere alvorligt. ret

(330)  Gud vil ikke, at I skal blive ved med at være begyndere. Han har i sit arbejde brug for alt, hvad I her kan opnå i retning af sjælelig dannelse og klar forståelse. Han vil, at I skal nå til de aller øverste. trin på stigen og så derfra træde ind i Guds rige. ret

(330)  Herren vil, at I skal forstå den stilling, I indtager som den Højestes sønner og døtre, som den himmelske konges børn. ret

næste kapitel