Guds sønner og døtre kapitel 328. Fra side 333. Fra side 333 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(333) Således også med jer: når I er ivrige efter de åndelige gaver, så lad det være til menighedens opbyggelse, at I søger at få dem i rigeligt mål.1.Kor. 14,12 ret (333) Lad de unge fra barndommen lære, at man ikke kan nå målet uden ved at arbejde strengt. Det er ikke tilstrækkeligt at hige efter noget fremragende. Mine unge venner, man kan ikke nå bjergets top ved at blive stående stille og ønske, at man var der. I kan kun nå målet ved at tage et skridt ad gangen og måske vinde langsomt frem, men vogte over hvert skridt, der er taget. Det er den energiske og udholdende, som kan klatre i Alperne. Enhver ung burde få så meget som muligt ud af sine evner og udnytte mulighederne til det yderste. Den, som gør dette, vil kunne nå til næsten ethvert højdepunkt af åndelige og forstandsmæssige ydelser. Men han må være i besiddelse af en modig og beslutsom sjæl. Han må lukke sine øren for forlystelsernes røst; han må ofte sige nej til unge kammeraters fristende tilbud. Han må bestandig være på vagt for ikke at lade sig lede bort fra sit mål. ... ret (333) Hvis en mark ligger uopdyrket hen, vil der vokse torne og tidsler op. Man vil aldrig se en yndig blomst eller en fin busk kigge frem over det uskønne, giftige ukrudt. De unyttige tornebuske vokser frodigt uden omsorg eller pleje, medens planter, der har værdi for nytte eller skønhed, kræver omhyggelig dyrkning. Sådan er det også med vore unge. Hvis der skabes de rigtige vaner og håndhæves de rette principper, kan der udrettes et stort arbejde. Hvis dårlige vaner bliver rettet, kræves der flid og udholdenhed for at udføre arbejdet. ... Det er langt lettere at give efter for dårlig indflydelse end at modstå den. ret (333) Hvis ikke de føler, hvor betydningsfuldt det er at gøre de fremskridt, som er absolut nødvendige for deres karakter for hver dag at kunne blive bedre mennesker og således i stand til at påtage sig det ansvar, der påhviler dem, vil de være at finde blandt de tabende. ret (333) I skal vokse i nåden, i selvstændighed, i selvbeherskelse. ret |