26. november - Vore erfaringer vil række ind i evigheden

(337)  Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud.1.Kor.13,12 ret

(337)  Vor livsgerning her er en forberedelse til det evige liv. Den opdragelse der er begyndt her, vil ikke blive fuldendt i dette liv; den vil fortsætte gennem alle evigheder, - altid gå frem, men aldrig fuldendes. Guds visdom og kærlighed i frelsesplanen vil blive mere og mere rigt åbenbaret. Når Frelseren leder sine børn til det levende vands kilder, vil han skænke dem rige skatte af kundskab. Og dag efter dag vil Guds underfulde gerninger, vidnesbyrdene om hans magt ved at skabe og opretholde universet, åbenbares for sjælen i ny skønhed. Mysterier vil forsvinde i det lys, der udgår fra tronen, og sjælen vil fyldes med undren over enkelheden i de ting, som aldrig før var blevet forstået. »Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt, nu kender vi stykkevis, men da skal vi kende fuldt ud, ligesom Vi jo selv er kendt fuldt ud.« ret

(337)  Tænk på, hvad det vil sige gennem evighedernes tider at lære under Kristi personlige vejledning! Midt i den nuværende tids strid og fristelser, på denne prøvens dag, skal vi danne en personlighed, som kan berede os til at opnå en tilværelse, der kan sidestilles med Guds tilværelse. ret

(337)  Vi skal kun have blikket rettet mod Guds ære og således vokse i nåden og i kundskab om vor Herre og Frelser, Jesus Kristus. Jo mere inderligt og flittigt vi søger den guddommelige visdom, jo mere fast stadfæstet vil vi blive i sandheden. ret

(337)  Vi vil blive forvandlede ved at beskue Kristus, ved at tale om ham, ved at beskue hans skønne egenskaber, forvandlede fra herlighed til herlighed. Og hvad er herlighed? Det er karakteren, - og vi bliver forvandlede til at få en anden karakter. Således får vi at se, at der sker en lutring ved at beskue Jesus. ret

næste kapitel