28. november - Vi længes efter at få et glimt af at se hans herlighed

(339)  »Lad mig dog skue din herlighed!« 2.Mos.33,18 ret

(339)  Det er vort privilegium at nå højere og stadig højere op til at få en klarere åbenbarelse af Guds natur. Da Moses bad: »Lad mig dog skue din herlighed,« bebrejdede Herren ham det ikke, men opfyldte hans bøn. . . . ret

(339)  Det er synden, som formørker vort sind og slører vor opfattelsesevne. Når synden bliver lutret bort fra hjertet, vil lyset fra kundskaben om Guds herlighed på Jesu Kristi åsyn kaste lys over hans ord, og når det genspejles fra naturens. åsyn, vil det stadig mere rigt forkynde, at han er »nådig og barmhjertig, langmodig og rig på miskundhed.« ret

(339)  I hans lys skal vi skue lys, indtil sjæl og hjerte og sind er blevet forvandlet til hans hellige lighed. ret

(339)  Der er vidunderlige muligheder for dem, der således holder fast ved Guds ords guddommelige forsikringer. Foran sig har de en vid mark af sandhed og vældige hjælpekilder af kraft. Der skal åbenbares dem herlige ting. Der vil blive afsløret privilegier og pligter, som de end ikke anede fandtes i Bibelen. Alle de, som vandrer ad den ydmyge lydigheds vej, vil komme til at forstå mere og mere af Guds ord. . . . ret

(339)  Den vidunderlige tro, som Gud har indgydt, skænker kraft og sjælsadel. Når man dvæler ved hans godhed, hans barmhjertighed og hans kærlighed, vil man få en stadig klarere opfattelse af sandheden; ønsket om hjertets renhed og tankens klarhed vil blive større og helligere. Den sjæl, som dvæler i hellige tankers rene luft, forvandles ved samfund med Gud gennem granskning af hans ord. Sandheden er så stor, så vidtrækkende, så dyb og så bred, at vi taber vort eget jeg af syne. Hjertet bliver mildere og indstillet på ydmyghed, venlighed og kærlighed. Og de medfødte evnet forøges på grund af den hellige lydighed. ret

næste kapitel