Guds sønner og døtre kapitel 339. Fra side 344. Fra side 344 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(344) Altså er du ikke længer træl, men søn. Men er du søn, da er du også arving, indsat dertil af Gud.Gal.4,7 ret (344) Galaterne var henfaldne til afgudsdyrkelse, men da apostlene prædikede for dem, frydede de sig over det budskab, der lovede dem frigørelse fra syndens trældom. Paulus og hans medarbejdere forkyndte læren om retfærdiggørelse ved tro på Kristi forsoningsoffer. De fremstillede Kristus som den, der, da han så den faldne menneskeslægts hjælpeløse tilstand, kom for at frelse mænd og kvinder ved at leve et liv i lydighed mod Guds lov og ved at påtage sig straffen for ulydighed. I lyset fra korset var der mange, der aldrig før havde kendt den sande Gud, som begyndte at forstå storheden i Faderens kærlighed. Således blev galaterne belært om de fundamentale sandheder om »Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus, som for at udfri os af den nuværende onde verden gav sig selv hen for vore synder, efter vor Guds og Faders vilje.« »Ved i tro at høre,« modtog de Guds Ånd og blev »i Jesus Kristus Guds børn ved troen.« ret (344) Paulus livsførelse blandt galaterne var sådan, at han senere kunne sige: »Bliv ligesom jeg, ... det beder jeg jer om.« Hans læber var blevet berørt med en glød fra alteret, og han var blevet i stand til at være hævet over legemlige svagheder og fremstille Jesus som synderens eneste håb. De, som hørte ham, vidste, at han havde været sammen med Jesus. Han var iført kraften fra det høje og var i stand til at sammenligne de åndelige ting med hinanden og til at nedbryde Satans faste borg. Hjerterne smeltede ved hans forkyndelse af Guds kærlighed, som den åbenbares ved hans enbårne Søns offer, og mange måtte spørge: Hvad skal jeg gøre for at blive frelst? ... Korset bringer os nær til Gud og forsoner os med ham. Med en faderlig kærligheds forsonende medlidenhed betragter Gud den lidelse, som hans Søn tålte for at frelse menneskeslægten fra evig død, og antager sig os i den elskede. ret |