Guds sønner og døtre kapitel 341. Fra side 346.     Fra side 346 i den engelske udgave.ren side   tilbage

5. december - Vær besindige og ædru, så I kan bede

(346)  Alle tings ende er nær; vær derfor besindige og ædru, så I kan bede.1.Pet.4,7 ret

(346)  Påmindelsen til vore dages Israel lyder sådan: » Alle tings ende er nær; vær derfor besindige og ædru, så I kan bede.« »Forman ligeledes de unge mænd til at være sindige i alle forhold, og vær selvet forbillede i gode gerninger. Vis i din lærergerning uforfalsket renhed, værdighed, sund, upåklagelig forkyndelse, så den, der står imod, må blive til skamme, fordi han intet ondt har at sige om os. Forman trællene til at lyde deres herrer i alt være dem til behag, ikke svare igen, ikke stikke noget til side, men vise al god troskab, så de i et og alt kan være en pryd for Guds, vor Frelsers lære.« Modstå fjenden; lad jer ikke forlokke af hans smigrende overtalelsesmidler og fremstillinger. Det er det menneskelige redskabs opgave at være stærk, ikke ved sin egen begrænsede kraft, men ved Herrens kraft, ved hans vældige styrke. ... ret

(346)  Kristus har sagt: »Uden mig kan I slet intet gøre.« De beslutninger, som du tager ved din egen begrænsede kraft, vil kun være meget uholdbare; men hvis du beder oprigtigt og overgiver dig med sjæl og legeme og ånd til Gud, tager du Guds fulde rustning på og åbner din sjæl for Kristi retfærdighed; og kun dette - Kristi tilregnede retfærdighed - kan gøre det muligt for dig at modstå djævelens bedrag. Hver eneste sjæls opgave består i at modstå fjenden i vor Herres Jesu Kristi kraft og styrke, og forjættelsen siger, at djævelen skal fly fra os. Men lad os gøre os klart, at der er fare på færde, og der findes ingen forsikring om tryghed, hvis ikke man retter sig efter skriftordets betingelser. Herren siger: »Hold jer nær til Gud.« Hvordan? - Ved lønligt, og oprigtigt at granske dit hjerte, ved barnlig, ydmyg afhængighed af Gud, ved at lade Jesus kende din svaghed; og ved at bekende dine synder. Således kan du holde dig nær til Gud, og han vil holde sig nær til dig. ret

næste kapitel