13. december - Han vil være os et tilflugtssted

(354)  Thi han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, skjuler mig i sit telt og løfter mig op på en klippe.Sal.27,5 ret

(354)  Der findes en glæde og trøst for den oprigtige, trofaste kristne, som verden ikke kender noget til. For dem er den et mysterium. Det kristne håb rummer en rigdom af udødelighed og herlighed. Det når inden for forhænget og er som et sikkert og urokkeligt anker for sjælen. Og når Guds vredes uvejr går hen over de ugudelige, vil dette håb ikke svigte dem, men de er skjult trygt i hans hytte. ret

(354)  Der venter os vanskelige tider; Guds dom er ved at komme over verden. Jordens folk skal skælve. Der vil alle vegne komme trængsler og forvirring; mennesker vil tabe modet af frygt. Og hvad skal vi så gøre på hin dag? Skønt jorden skal vakle hid og did og rave som en beruset og forgå som en hytte, så vil Gud udfri os, hvis vi har sat vor lid til ham, »der sidder i den Højestes skjul og dvæler i den Almægtiges skygge.« »Thi du, Herre, er min tilflugt, den Højeste tog du til bolig. Dig times intet ondt. ... Thi han byder sine engle at vogte dig på alle dine veje.« ret

(354)  Kristus ser afslutningen på striden. Kampen raser mere og mere voldsomt. Snart vil han, som har ret til det, komme, og han vil tage alt, hvad der er jordisk, i besiddelse. Al forvirringen i denne vor verden, alle voldshandlinger og forbrydelser er en opfyldelse af Kristi ord. De er tegnene på hans nære genkomst. På den dag, hvor han kommer, vil Kristus bevare dem, der har fulgt ham, som er vejen og sandheden og livet. Han har forpligtet sig til at være deres tilflugtssted. Han siger til dem: Kom kun en liden stund hen til et sikkert tilflugtssted og skjul jer der, indtil jeg får renset jorden for dens misgerninger. ret

næste kapitel