Guds sønner og døtre kapitel 355. Fra side 360.     Fra side 360 i den engelske udgave.ren side   tilbage

19. december - Bortrykkes for altid at være sammen med Herren

(360)  Derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren.1.Tess.4,17 ret

(360)  Jesus kommer, men ikke som ved sit første komme som et lille barn i Betlehem, og ikke, som da han red ind i Jerusalem, da disciplene priste Gud med høj røst og råbte Hosianna; men i sin Faders herlighed og med hele sit følge af hellige engle, der skal ledsage ham på hans vej til jorden. De ventende hellige vil spejde efter ham og stirre op mod himmelen ligesom »mændene fra Galilæa,« da han steg op fra Oliebjerget. Så vil de, men kun de, som er hellige, de, som har efterfulgt det sagtmodige forbillede, med Jublende glæde udbryde, når de ser ham: »Se, her er. vor Gud, som vi biede på, og som frelste os.« Og de vil alle blive forvandlet, »i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder,« som opvækker de slumrende hellige og kalder dem frem fra deres grave, iført herlig udødelighed, mens de råber: Sejr! Sejr! over døden og over graven. De forvandlede hellige bortrykkes sammen med dem for at møde Herren i luften og for aldrig mere at skulle skilles fra dem, de elsker mest. ret

(360)  Kristus har været en daglig ledsager og en kær ven for sine trofaste disciple. De har levet i nøje kontakt og i bestandigt samfund med Gud. Nu er Herrens herlighed opgået over dem. Lyset fra kundskaben om Guds herlighed på Jesu Kristi åsyn har afspejlet sig i dem. Nu fryder de sig i den ufordunklede lysglans og herlighed fra Kongen i hans majestæt. De er beredt til fællesskabet med Himmelen; thi Himmelen bor i deres hjerter. ... ret

(360)  Med fryd over, at deres forløsning stunder til, går de frem for at møde brudgommen, mens de siger: »Se, her er vor Gud som vi biede på, og som frelste os.« ret

næste kapitel