Guds sønner og døtre kapitel 47. Fra side 53. Fra side 53 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(53) men i tusind led viser miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine bud! - 2.Mos. 20,6 ret (53) ”De ti hellige forskrifter, som Kristus gav på bjerget Sinaj, var åbenbarelsen af Guds væsen og forkyndte verden den kendsgerning, at han havde myndighed over hele menneskeslægten. Denne lov med de ti bud, som rummer den største kærlighed, der kan skænkes mennesker, er Guds røst fra Himmelen, der giver sjælen dette løfte: ”Gør dette, så skal du ikke komme under Satans herredømme.” Der findes intet negativt i denne lov, skønt det kunne se sådan ud. Det er GØR DETTE, så skal du leve. ..... Herren har givet sine hellige bud, for at de skal være en beskyttelsesmur om hans skabninger. ret (53) Gud har gjort alt, hvad han kunne gøre, for at bevise sin store kærlighed og barmhjertighed mod dig. ”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Hvil trygt i forvisningen om Guds kærlighed. ..... Gud elskede os ikke, fordi vi elskede ham først, men ”medens vi endnu var syndere,” døde Kristus for os og bragte det største offer for vor frelse. Skønt vi på grund af vor ulydighed har fortjent Guds mishag og fordømmelse, har han alligevel ikke svigtet os og overladt os til at kæmpe mod fjendens magt med vor egen begrænsede kraft. Himmelske engle strider den for os, og når vi samarbejder med dem, kan vi vinde sejr over det ondes magt. ..... Når vi ved troen holder os nær til ham, holder han sig nær til os og optager os i sin familie som sine sønner og døtre. ret (53) Der blvier lovet nåde til dem,d er tjener ham i tro, ikke blot i tredje og fjerde led . . . men i tusinde slægtled. ret (53) Guds kærlige barmhjertighed er uden mål, og de, som værdsætter Kristi kærlighed, vil blive fornyede til sand hellighed og blive ét med Kristus, deres levende Herre. De vil blive Guds disciple som hans kære børn." ret |