Guds sønner og døtre kapitel 48. Fra side 54. Fra side 54 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(54) Derfor elsker jeg dine bud fremfor guld og skatte. - Sal.119,127 ret (54) ”Skulle vi mon i disse farlige tider vise mindre hengivenhed overfor Guds sandhed og mindre inderlig tilknytning til hans lov end i tidligere tider? Forholdene i verden er netop sådan, som Kristus forkyndte, at de ville blive forud for hans genkomst i kraft og herlighed. Den herskende ugudelighed er tilbøjelig til at lamme og endog til at nedbryde den sande tro og fromhed. Men dette er netop tiden, hvor den kristne retfærdigheds guld skal skinne klarest i sammenligning med hykleriets og fordærvelsens slagger. Nu er det på tide for Kristi udvalgte at vise deres hengivenhed for hans tjeneste, på tide for alle hans disciple at vidne på bedste måde om deres Herre ved at holde stand mod det ondes fremtrængende magt. ret (54) Når vi ser de resultater, som har været følgen af ikke at ænse Guds lov: uærlighed, tyveri, vellyst, drukkenskab og mord, så er vi rede til at sige med salmisten: ”Jeg elsker dine bud fremfor guld og skatte.” ”Megen fred har de, der elsker din lov.” Når den guddommelige lov tilsidesættes, bliver følgen den største elendighed, både for slægten og samfundet. Vort eneste håb om noget bedre findes i trofasthed overfor Guds bud. Det vantro Frankrig forsøgte engang det eksperiment at forkaste Guds herredømme. Hvilke rædselsgerninger blev ikke følgen heraf! Mennesker forkastede den guddommelige lov som et trældomsåg og mens de pralede af frihed, gav de sig ind under den største tyrans herredømme. Anarki og blodsudgydelse herskede på denne frygtelige tid. Da blev det bevist overfor verden, at den sikreste vej til at undergrave grundvolden for orden og ret er at ringeagte Guds lov. ..... ret (54) I stedet for at føle, at vi nu i mindste måde har en undskyldning for yderligere overtrædelser, skal vi som aldrig før forstå retfærdigheden i Guds krav til os og hans lovs ukrænkelighed, siden Kristus måtte dø for at opretholde dens myndighed. Inden lang tid vil de lydige komme til at se de velsignede følger af at overholde alle Guds bud. " ret |