21. februar - Vi må ikke misbruge Herrens navn

(58)  Du må ikke misbruge Herren din Guds navn, thi Herren lader ikke den ustraffet, der misbruger hans navn! - 2.Mos. 20,7 ret

(58)   ”Vi får årsagen at vide til dette bud; vi må ikke sværge† ved Himmelen, thi den er Guds trone, eller ved jorden, thi den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, thi det er den store Konges by. Du må heller ikke sværge ved dit hoved, thi du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort? Alt kommer fra Gud. Vi har intet, som vi ikke har modtaget; og mere end dette. Vi ejer intet, som ikke er blevet erhvervet for os ved Kristi blod. ret

(58)  Stærke og lidenskabelige ord burde aldrig lyde, thi i Guds og de hellige engles øjne er de en form for at sværge. ret

(58)  Dette bud forbyder ikke blot falsk ed og almindelig banden, men det forbyder os at benytte Guds navn letsindigt eller tankeløst, uden hensyn til dets ærefrygtindgydende betydning. Ved tankeløs omtanke af Gud under almindelig samtale, ved at påkalde ham i ligegyldige anliggender og ved hyppig og tankeløs gentagelse af hans navn vanærer vi ham.† Helligt og ophøjet er hans navn? Alle burde gruble over hans majestæt, hans renhed og hellighed, så hjertet kan blive præget af en følelse af hans ophøjede væsen; og hans hellige navn burde nævnes med ærefrygt og ærbødighed. ret

(58)  Det er ikke mennesker, vi skal ophøje og tilbede; det er Gud, der eneste sande og levende Gud, som vi er skyldige at tilbede og ære. Ifølge Skriftens lære vanærer det Gud at tiltale præster som ”velærværdige.” Ingen dødelig har ret til at knytte denne tiltaleform til sit eget navn eller til noget andet menneskes navn. Den tilkommer kun Gud, for at udmærke ham frem for alle andre. ..... ”Helligt og ophøjet er hans navn.” Vi vanærer Gud, når vi bruger dette ord, hvor det ikke hører hjemme. ..... Kun Faderen og Sønnen bør lovprises." ret

næste kapitel