Guds sønner og døtre kapitel 60. Fra side 66.     Fra side 66 i den engelske udgave.ren side   tilbage

29. februar - Når tvivlen melder sig

(66)  Og vi skal stå som retfærdige for Herren vor Guds ansigt, når vi handler efter alle disse anordninger, således som han har pålagt os!« 5.Mos. .5,25 ret

(66)  Mennesket finder sin lykke i lydighed mod Guds love. Ved lydighed mod Guds bud er han omgivet ligesom med et gærde og bliver bevaret fra det onde. ret

(66)  Fristernes røst vil lade sig høre fra alle sider og fortælle dig, at det ikke netop nu forlanges af dig, at du skal holde Guds bud. Dette er et af Satans påfund. Gud har en lov, og den må mennesker overholde. Hvis de ikke ænser disse forskrifter, vil de ikke opnå den fuldkommenhed i deres personlighed, ..... som udkræves for at blive medlem af den kongelige slægt, ..... thi Gud skrev disse ti hellige bud på stentavler og gemte dem i Guds vidnesbyrds ark. Låget til denne ark ..... kaldtes nådestolen for at betegne, at skønt døden var straffen for at overtræde loven, så kom nåden ved Jesus Kristus med tilgivelse til den angrende og troende synder. ret

(66)  Menneskets eneste håb består i Jesus Kristus, der med sin retfærdigheds klædning dækkede synderen, der gerne vil fjerne sine smudsige klæder. ..... Den rene og hellige klædning er ikke beregnet til at iføre sig, efter at man er gået ind gennem stadens port. Alle, der går derind, må være iført Kristi retfærdigheds klædning. ..... Der vil ikke ske nogen tildækning af synder og fejl for at skjule sindets misdannelse; ingens klæder vil kun være tvættet halvt, men alle vil være rene og pletfri. ret

(66)  Når vi bringer vort liv ind under fuldkommen lydighed mod Guds lov og betragter Gud som vor eneste Gud og klynger os til Kristus som vort håb om retfærdighed, så vil Gud arbejde for os. Dette er retfærdighed ved tro. ..... Når Guds bud granskes og udøves bringer de os i samfund med Himmelen og skelner for os mellem det ægte og det falske. Denne lydighed tilkendegiver os den guddommelige vilje og bringer den retfærdighed og fuldkommenhed, som viste sig i Kristi liv, ind i vort eget liv. ret

næste kapitel