Guds sønner og døtre kapitel 73. Fra side 79. Fra side 79 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(79) Derfor skal I underordne jer under Gud. Stå Djævelen imod, så skal han fly fra jer; Jak.4,7 ret (79) Satan kommer stadig med sine fristelser til menneskenes børn. Han anvender ethvert middel, som han råder over, for at gøre sig usynlig, og dette er grunden til, at så mange ikke er klare over hans påfund. For nogle få dage siden blev dette spørgsmål rettet til mig: »Tror De på en personlig djævel?« »Ja, det gør jeg!« svarede jeg. »Nå,« svarede spørgeren, »jeg tror ikke, at der findes sådant et væsen; vore onde tanker og indskydelser er alt, hvad vi kender til af en djævel!« »Men,« spurte jeg, »hvem indgiver os disse tanker? Hvor stammer de fra, hvis ikke fra Satan? « ret (79) Lige så sikkert som vi har en personlig Frelser, har vi også en personlig modstander, der er grusom og snedig, som altid lægger mærke til, hvad vi gør, og prøver at lede os vild. Han kan arbejde mest virkningsfuldt i forklædning. Hvorsomhelst man nærer den opfattelse, at han ikke er til, der har han mest travlt. Når vi mindst har mistanke om hans nærhed, har han fordelen på sin side. Det skræmmer mig at se så mange af de unge give efter for hans magt uden at vide af det. Hvis de blot kunne indse faren, ville de fly til Kristus, synderens tilflugtssted. ret (79) I skal stile efter at blive flittige disciple i Kristi skole og dagligt lære at forme jeres liv efter det himmelske mønster. Lad jeres ansigt være rettet mod Himmelen og skynd jer fremad mod målet og sejrsprisen for jeres høje kaldelse i Kristus Jesus. Løb det kristne væddeløb med udholdenhed og gør jer til herre over enhver fristelse, hvor hård den end er, når I møder den. Stå Djævelen imod, så skal han fly fra jer. Hold jer nær til Gud; og hvis det er jeres ønske at tage det første skridt opad, så vil I finde hans hånd udrakt for at hjælpe jer. Enhver må selv vælge, om han vil vandre i lyset af retfærdighedens sol eller i vildfarelsens mørke. Guds sandhed kan kun blive en velsignelse for dig, når du tillader dens påvirkning at lutre og forædle din sjæl. ret |