15. marts - Ydmyghed

(81)  Men så meget større er den nåde, han skænker. Derfor hedder det: »Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.« Jak.4,6. ret

(81)  I er kun sikre, når I i fuldkommen lydighed holder fast ved Kristus. Åget er let, for Kristus bærer byrden. Når I løfter korsets byrde, vil det blive let; og dette kors er for jer et pant på det evige liv. Det er et privilegium for enhver med glæde at følge efter Kristus og for hvert skridt at udbryde: »Din godhed har gjort mig stor.« Men hvis Vi vil drage op til Himmelen, må vi bruge Guds ord som vor lærebog. I de inspirerede ord må vi dag efter dag lære vor lektie. . . . ret

(81)  Mennesket Jesu Kristi ydmygelse er ufattelig for den menneskelige forstand, men hans guddommelighed og hans eksistens, før verden blev skabt, kan aldrig betvivles af dem, som tror på Gud ord. Apostlen Paulus taler om vor talsmand, Guds enbårne Søn, som i en herlighedstilstand var i Guds skikkelse, som hersker over alle de himmelske hærskarer, og som, da han iklædte sin guddommelighed menneskeskikkelse, påtog sig en tjeners skikkelse. . . . ret

(81)  Ved at indvillige i at blive menneske udviste Kristus en ydmyghed, som de himmelske kræfter må undres over. At samtykke i at blive menneske ville ikke være nogen ydmygelse, hvis man ikke vidste besked om Kristi ophøjede forudtilværelse. Vi må tage al vor forståelse til hjælp for at fatte, at Kristus lagde sin kongekåbe fra sig sammen med sin kongekrone og sin store magt og ombyttede sin guddommelighed med menneskelighed, for at kunne møde mennesker på lige fod og bringe menneskeslægten åndelig kraft til at blive Guds sønner og døtre. For at frelse mennesker blev Kristus lydig til døden, ja, døden på et kors. ret

(81)  Den sagtmodighed og ydmyghed, der kendetegnede Kristi liv, vil også åbenbares i deres liv og egenskaber, der »vandrer, ligesom han vandrede.« ret

næste kapitel