16. marts - Sagtmodighed

(82)  Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin vej. Sal.25,9. ret

(82)  Du bliver nødt til at lære den vigtige ting, hvad det i Guds øjne er at være et menneske. Det er at ligne Jesus, at være sagtmodig og ydmyg af hjertet, at vogte andres interesser som noget mere helligt end dine egne. . . . Dette burde vise sig i dit daglige liv og dine vaner og vise, at du ikke har skulket eller været en sløv elev i Kristi skole. ret

(82)  Selviskhed kan ikke bestå i et hjerte, hvor Kristus bor; hvor den næres, vil den fortrænge alt andet. Den vil forlede dig til at følge din tilbøjelighed snarere end pligten, at gøre dit eget jeg til genstand for dine tanker og tage hensyn til dig selv og forkæle dig selv i stedet for at søge at blive en velsignelse for andre. Dine ønsker og dine glæder vil gå forud for alt andet. . .. Sand lykke findes ikke i nydelser og egoistiske glæder, men ved at lære af Kristus. . . . De, som stoler på deres egen klogskab og følger deres egen lyst, beklager sig for hvert skridt, fordi den byrde, som selviskheden pålægger dem, er så tung. . . . ret

(82)  Jesus elsker de unge, og han længes efter, at de skal eje den fred, som han alene kan give. Han byder dem lære af sin ydmyghed og sagtmodighed af hjertet. Denne dyrebare nådegave finder man sjældent hos vor tids unge, selv ikke hos dem, der bekender sig til at være kristne. Deres egen handlemåde synes rigtig i deres øjne. De antager ikke Kristi egenskaber ved at antage hans navn, . . . derfor kender de intet til den glæde og fred, der kan opnås ved at tjene ham. ret

(82)  Kristi sagtmodighed vil, når den åbenbarer sig i hjemmet, gøre dets beboere lykkelige; den vækker ikke splid, giver intet vredt svar, men beroliger det oprørte sind og udbreder en mildhed, der mærkes af alle, som kommer indenfor dens tryllekreds. Hvor den findes, gør den jordiske familier til et med den store familie deroppe. ret

næste kapitel