Guds sønner og døtre kapitel 80. Fra side 86.     Fra side 86 i den engelske udgave.ren side   tilbage

20. marts - Enkelhed

(86)  Men jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus. 2.Kor.11,3 ret

(86)  Den, som vil overholde enkelhed i alle sine vaner, holde nydelsessygen i tømme og beherske lidenskaberne, kan bevare sine sjælelige evner stærke, virksomme og kraftige, hurtige til at opfatte alt, hvad der kræver tænkning eller handling, fintmærkende til at skelne mellem det hellige og det ukristelige og rede til at tage del i ethvert foretagende, som tjener til Guds ære og menneskehedens vel. ret

(86)  De små burde opdrages i barnlig enkelhed. De burde oplæres til at føle sig tilfredse med de små nyttige pligter og de fornøjelser og oplevelser, som passer for deres alder. Barndommen svarer til strået i lignelsen, og strået har sin egen særlige skønhed. Børn burde ikke tvinges ind i en for tidlig modenhed, men så længe som muiigt få lov at beholde deres barnlige friskhed og ynde. Jo mere enkel og stilfærdig barnets tilværelse er; - jo mere fri for kunstig ophidselse og jo mere i harmoni med naturen, - jo mere giver den muiighed for legemlig og sjælelig styrke og for åndelig kraft. ret

(86)  Forældre burde gennem deres eksempel opmuntre til at skabe sig enkle vaner og drage børnene bort fra et kunstlet til et naturligt liv. De mest indtagende børn er dem, som er naturlige og ukunstlede. ret

(86)  Den største lærer, verden nogensinde har kendt, blev beundret for sin enkle fremstillingsmåde, thi han forkyndte sandheden på en sådan måde, at selv børn kunne forstå hans ord, og samtidig tildrog han sig opmærksomhed fra verdens mest oplyste og viseste tænkere. Ved at benytte kendte billeder gjorde han sandheden letfattelig for det jævne folk. Med enkle ord såede han evangelie-sandhedernes sæd i sine tilhøreres sjæl og sind, og den voksede op og gaven rig høst til evigt liv. ret

(86)   Kristi ligefremhed var hans ære. ret

næste kapitel