Guds sønner og døtre kapitel 81. Fra side 87.     Fra side 87 i den engelske udgave.ren side   tilbage

21. marts - Standhaftighed

(87)  Ja, da kan du lydefri løfte dit åsyn og uden at frygte stå fast. Job.11,15. ret

(87)  Det er rigtigt, hvis vi føler, at vi bør nå til den højeste udvikling af vore sjælelige evner. Vi ønsker ikke at indskrænkede udvikling, som Gud ikke har sat grænser for. Men vore resultater vil ikke være af nogen betydning, hvis de ikke bruges til Guds ære og menneskers gavn. . . . ret

(87)  Det, vi trænger til, er kundskab, som kan styrke sjæl og sind, som kan gøre os til bedre mænd og kvinder. Det er godt og endog livsvigtigt at have viden om den verden, vi lever i, men hvis vi lader evigheden ude af betragtning, vil vi begå en fejl som vi aldrig kan genoprette. . . . Hvis vi forstod vor egen svaghed, ville vi finde vor styrke i Gud. ret

(87)  Der findes i kristendommen en videnskab, som må beherskes, - en videnskab, som er så langt dybere og højere end nogen menneskelig videnskab, som Himmelen er højere end jorden.. Sindet bør opdrages, udvikles og oplæres; thi vi skal udrette en tjeneste for Gud på måder, som ikke stemmer overens med de medfødte tilbøjeligheder. Arvelige og opdyrkede tendenser til det onde må overvindes. Ofte må et helt livs opdragelse og. uddannelse kasseres, hvis man skal blive discipel i Kristi skole. Vore hjerter må opdrages til at blive trofaste mod Gud. Vi skal skabe vaner for tanken, som kan muliggøre det for os at modstå fristelserne. Vi må lære at rette blikket opad. Guds ords forskrifter, - forskrifter, der er så høje som Himmelen, og som gælder for evigheden, - skal vi forstå i deres forbindelse med vort daglige liv. Hver handling, hvert ord og hver tanke skal være i overensstemmelse med disse forskrifter. Alt må bringes. i harmoni med Kristus og være underlagt ham. ret

næste kapitel