25. marts - Da Peter blev sigtet, førte det til hans omvendelse

(91)  Simon, Simon! se, Satan begærede jer for at sigte jer som hvede. Men jeg bad for dig, at din tro ikke må glippe. Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre. Luk.22,31.32 ret

(91)  Grunden til, at så mange af Kristi bekendende disciple faldt i alvorlige fristelser, er den, at de ikke havde tilstrækkeligt kendskab til sig selv. Derfor var det, at Peter blev så grundig fristet af fjenden. Hvis vi kunne indse vor egen svaghed, ville vi forstå, at der var så meget at gøre hos os selv, at vi ville ydmyge os. under Guds vældige hånd. Vi ville klynge os med vore hjælpeløse sjæle til Kristus og supplere vor uvidenhed med hans visdom og vor skrøbelighed med hans stedsevarende kraft. Peter faldt, fordi han ikke kendte sin egen skrøbelighed. Han mente, han var stærk. . . . ret

(91)  Hvis Peter havde vandret ydmygt med Gud og skjult sit eget jeg i Kristus; hvis han alvorligt havde søgt guddommelig hjælp; hvis han havde været mindre selvsikker, hvis han havde taget imod Herrens belæring og udnyttet den, så ville han have våget og bedet. ... Hvis han nøje havde undersøgt sig selv, ville Herren have givet ham guddommelig hjælp, og der ville ikke have været årsag til, at Satan skulle friste ham. ... Der findes ingen magt i hele Satans hær, som kan afvæbne den sjæl, der i enfoldig tillid stoler på den visdom, der kommer fra Gud. ret

(91)  Kristi bestandige omsorg for Peter var årsag til hans genrejsning. Satan kunne intet udrette mod Kristi almægtige mellemkomst. Og den bøn, som Kristus bad for Peter, beder han for alle, der er ydmyge og angrende af hjertet. ... Peter syndede mod lyset og visdommen, mod store og ophøjede forrettigheder. Det var selvtillid, der voldte hans fald, og det er det samme onde, som nu virker i menneskers hjerter. Det kan være vor hensigt at være retsindige og handle ret, men ganske sikkert vil vi fejle, hvis vi ikke bestandig lærer i Kristi skole. Vi er kun trygge, når vi i ydmyghed vandrer med Gud. ret

næste kapitel