26. marts - Lazarus blev oprejst for at vidne om Guds herlighed

(92)  Da Jesus hørte det, sagde han: »Denne sygdom er ikke til døden, men for Guds herligheds skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.« Og Jesus elskede Marta og hendes søster og Lazarus.Joh.11,4.5. ret

(92)  Kristi to dages tøven, efter at han havde hørt, at Lazarus var syg, var ingen forsømmelse eller benægtelse fra hans side. ... Dette burde være os en opmuntring. ... Vi skal hvile i Herren og tålmodigt vente på ham. Svaret på vore bønner kommer måske ikke så hurtigt, som vi ønsker, og det er måske ikke netop ,det, Vi havde bedt om; men han, som ved, hvad der tjener hans børn allerbedst, vil skænke dem et langt større gode, end .de har bedt ham om, hvis de ikke mister troen eller modet. ret

(92)  Kristus havde ikke blot de elskede i Betania at tænke på; han måtte også tænke på, hvad hans disciple skulle lære. De skulle være hans stedfortrædere overfor verden, så Faderens velsignelse kunne nå ud til alle. For deres skyld tillod han, at Lazarus døde. Hvis han havde helbredet ham fra sygdommen og gjort ham rask, ville det mirakel, som er det mest uomtvistelige bevis for hans guddommelighed, ikke være blevet udført. ret

(92)  Hvis Kristus havde været i sygeværelset, ville Lazarus ikke være død; thi Satan ville ikke have haft nogen magt over ham. Hvis livets giver havde været til stede, ville dødens pil ikke kunne have ramt Lazarus. ... Kristus tillod at Lazarus kom ind under dødens herredømme, og de sørgende søstre så deres broder blive lagt i graven. Frelseren vidste, at deres tro på Ham ville blive hårdt prøvet, når de betragtede deres døde broders ansigt. Sådan besår han grenene, så de kunne bære mere frugt. Han vidste, at på grund af den kamp, som de nu måtte gennemgå ville deres tro lyse med langt større magt. ret

(92)  For alle, der rækker hånden ud for at mærke Guds vejledning, er det mest modløse øjeblik den tid, hvor den guddommelige hjælp er os nærmest. . . . Han vil føre dem ud af enhver fristelse og enhver prøvelse med en fastere tro og en rigere erfaring. ret

næste kapitel