28. marts - Moses holdt ud, som om han så den usynlige

(94)  I tro forlod han Ægypten uden at lade sig skræmme af kongens vrede; thi han holdt ud, som om han så den usynlige. Hebr.11,27 ret

(94)  For Guds æres skyld og for at befri sit underkuede folk ofrede Moses Ægyptens herligheder. Derefter påtog Gud sig på en kærlig måde hans opdragelse. ... Han manglede endnu at lære sin afhængighed af guddomsmagten. Han havde misforstået Guds formål. Det var hans håb at udfri Israel med våbenmagt. Dette satte han alt ind på, men det glippede. Som en slagen og skuffet mand blev han en landsforvist flygtning i et fremmed land. ... Tilsyneladende afskåret fra sin livsopgave modtog han den opdragelse, der var absolut nødvendig for dens fuldførelse. . . . Han måtte gøre de erfaringer, der kunne gøre ham til en tro. fast og langmodig hyrde for Israel. ... I ørkenens barske ensom. hed. .. tilegnede Moses sig det, som fulgte ham gennem årene under hans trælsomme og byrdefulde liv, - en følelse af den guddommeliges personlige tilstedeværelse. ... Når han blev misforstået og forkert bedømt, når han blev kaldet til at tåle bebrejdelser og krænkelser eller til at stå overfor fare og død, kunne han holde ud, »som om han så den usynlige.« ret

(94)  Moses fremstod som den, der i visdom og ubestikkelighed var alle jordens herskere og statsmænd overlegen. ... Han var ædelmodig, højsindet og ligevægtig; han havde ingen mangler, og hans evner var ikke blot halvt udviklede. Han kunne med god ret formane sine medmennesker, fordi hans liv i sig selv var et levende eksempel på, hvad et menneske kan blive til og udrette med Gud som sin hjælper. ... Han talte fra sit hjerte, og det nåede ind til hjertet. Han var begavet med stor viden og dog enfoldig som et barn i tilkendegivelsen af sine dybe følelser. Han havde fået en vidunderlig skarp opfattelsesevne og kunne øjeblikkelig bedømme, hvad hans omgivelser trængte til. ... Kristus siger, at man kan have tillid til den mand, der er kendt for sin sagtmodighed. Gennem ham kan jeg åbenbare mig for verden. Han vil ikke væve tråde af selviskhed ind i stoffet. ret

næste kapitel