Guds sønner og døtre kapitel 90. Fra side 95. Fra side 95 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(95) Der levede engang i landet Uz en mand ved navn Job. Det var en from og retsindig mand, der frygtede Gud og veg fra det onde. Job.1,1 ret (95) Uselviskhed, som er grundreglen i Guds rige, er netop det, Satan hader; han benægter ligefrem, at den er til. Fra begyndelsen af den store strid har han forsøgt at bevise, at formålet med Guds handlinger er selvisk, og på samme måde optræder han overfor alle, der tjener Gud. Det er Kristi opgave og alle deres, som tjener ham, at modbevise Satans påstand. . . . ret (95) Meget tidligt i verdens historie berettes der om et menneskes liv, mod hvem Satan førte krig. Om Job, patriarken fra Uz, lyder vidnesbyrdet fra Ham, som ransager hjerterne, således: »Der findes ingen som han på jorden, så from og retsindig en mand, som frygter Gud og viger fra det onde.« ret (95) Mod denne mand fremførte Satan en hånlig anklage: »Mon det er for intet, Job frygter Gud? Har du ikke omgærdet ham og hans hus og alt, hvad han ejer, på alle kanter?« ret (95) Herren sagde til Satan: »Se, alt, hvad han ejer, er i din hånd.« »Se, han er i din hånd; kun skal du skåne hans liv.« ret (95) Da Satan havde fået denne tilladelse, berøvede han Job alt, hvad han ejede: - hjorde og småkvæg, karle og piger, sønner og døtre, og han »slog Job med ondartede bylder fra fodsål til Isse. « ret (95) Og endnu en form for smerte blev føjet til hans lidelser. Hans venner, der i modgangen kun så en straf for synd, plagede hans sårede og tyngede sjæl med deres beskyldninger om, at han måtte have forsyndet sig. ... ret (95) Han sagde: »Når han har prøvet mig, skal jeg være lutret som guld.« Sådan skete det også. Ved sin tålmodige udholdenhed retfærdiggjorde han sig selv og således også ham, hvis repræsentant han var. ret (95) Herren gav Job dobbelt så meget, som han før havde haft. ... Sådan velsignede Herren Job mere til slut end i begyndelsen. ret |