Guds sønner og døtre kapitel 92. Fra side 97.     Fra side 97 i den engelske udgave.ren side   tilbage

31. marts - Det gik galt for Moab, fordi det ikke ville forandre sig

(97)  Moab var tryg fra sin ungdom, lå roligt på sin bærme; det hældtes ikke fra fad til fad og vandrede ikke i landflygtighed; derfor holdt det sin smag, og dets duft tabte sig ikke.Jer.48,11 ret

(97)  Et menneske kan nægte at lytte til Guds formaninger. Det kan vælge at tage ansvaret for sin skæbne i sin egen hånd. ... Ligesom Moab nægter det at forandre sig. . . . Det nægter at rette sine nedbrydende karakteregenskaber, skønt Herren tydeligt har anvist det dets gerning, forrettigheder, muligheder og de fremskridt, man bør gøre. Det koster for stor ulejlighed at bryde med sine gamle vaner og omdanne sin: idéer og metoder. »Derfor holdt det sin smag.« Det klamrer sig til sine fejl. ret

(97)  Der findes mange, der ikke er tilfredse med den opgave, Gud har givet dem. De er ikke tilfredse med at tjene ham med glæde på det sted, han har anvist dem, eller uden at beklage sig at udrette det han har betroet til dem. Det er rigtigt af os at være utilfredse _ed den måde, hvorpå vi gør vor pligt, men vi skal ikke være utilfredse med selve pligten, fordi. . . Gud i sit forsyn tildeler mennesker en tjeneste der vil være som lægedom for deres syge sind. . . . Nogle anbringer han der, hvor en slap disciplin og for stor overbærenhed ikke skal blive en snare for dem, hvor de kan lære at forstå tidens værdi og benytte den på bedste og klogeste måde. ret

(97)  Der er nogle, som gerne vil være de bestemmende, og som trænger til lydighedens helliggørelse. ... De vil egne sig til at udfylde en plads, hvor deres tøjlede dygtighed kan gøre dem til stor hjælp. Nogle opdrager Gud ved at bringe dem skuffelser og tilsyneladende nederlag. Det er hans hensigt, at de skal lære at blive herre over vanskelighederne. ret

(97)  Mange er uvidende om, hvordan de skal arbejde for Gud, ikke fordi de behøver at være uvidende, men fordi de ikke er villige til at underkaste sig hans oplæring. Moab omtales som en, for hvem det slog fejl, fordi, siger ordet: »Moab var tryg fra sin barndom.« ret

næste kapitel