Guds sønner og døtre kapitel 93. Fra side 98.     Fra side 98 i den engelske udgave.ren side   tilbage

1. april - Vort hjerte er det mest værdifulde offer

(98)  Giv mig dit hjerte, min søn, og lad dine øjne synes om mine veje!Ordsp.23,26 ret

(98)  Giv Gud det mest dyrebare offer, som det er dig muligt at give; giv ham dit hjerte. Han taler til dig og siger: »Giv mig dit hjerte, min søn, min datter. Om end dine synder er røde som skarlagen, så vil jeg gøre dem hvide som sne; thi jeg vil rense dig med mit eget blod. Jeg vil gøre jer til medlemmer af min familie - til den himmelske konges børn. Min tilgivelse og min fred vil jeg frit give jer. Jeg vil iklæde jer min egen retfærdighed, - bryllupsklædningen - og gøre jer skikkede til lammets bryllupsfest. Når I ved at bede, ved at våge, ved flittigt at granske mit ord er blevet iført min retfærdighed, vil det være muligt for jer at nå til et højt mål. I vil forstå sandheden, og jeres personlighed vil blive præget af den guddommelige påvirkning.« ret

(98)  Det hjerte, hvor Jesus tager bolig, vil blive levendegjort, lutret, vejledet og behersket af Helligånden, og det menneskelige redskab vil af alle kræfter bestræbe sig på at få sin personlighed i harmoni med Gud. Det vil undgå alt det, som strider imod Guds åbenbarede vilje og tanke. ret

(98)  Et sådant liv... vil være fuldt af trøst, fuldt af tilfredshed, fordi du bringer Himmelen ind i dit liv og fred ind i din sjæl. ... Gid alle kunne forstå, hvor værdifuldt det er at ofre sit hjerte til Gud. Hvor kærligt vogter ikke englene de gudfrygtiges skridt. Jesus kender dem ved navn, og deres eksempel hjælper andre til at gøre det rette. De som i deres sjæl og sind har et skjult forråd af Guds advarende og opmuntrende ord, af hans forjættelsers kostbare perler, som de når som helst kan drage frem, vil være levende veje for lyset. ret

næste kapitel