Guds sønner og døtre kapitel 95. Fra side 100.     Fra side 100 i den engelske udgave.ren side   tilbage

3. april - Gud lover os et nyt hjerte af kød

(100)  Jeg giver eder et nyt hjerte, og en ny ånd giver jeg i eders indre; stenhjertet tager jeg ud af eders kød og giver eder et kødhjerte. Ez.36,26 ret

(100)  Særlig de unge snubler over dette udtryk: »Et nyt ,hjerte.« De ved ikke, hvad det betyder. De spejder efter, at der skal ske en særlig forandring i deres følelser. Dette kalder de omvendelse. ret

(100)  Tusinder har til deres fordærv snublet over denne vildfarelse, fordi de ikke forstod dette udtryk: »I må fødes på ny. ...« Når Jesus taler om det nye hjerte, mener han tankerne, livet, hele ens væsen. At få et andet hjerte vil sige at fjerne sine kærlige følelser fra verden og fæstne dem ved Jesus. At få et nyt hjerte er at få et nyt sind, nye formål og motiver. Hvad er tegnet på at have et nyt hjerte? - et forvandlet liv! Hver dag og hver time må selviskheden og hovmodet dø. ret

(100)  Så vil der åbenbare sig en godhedens ånd, ikke blot nu og da, men bestandig. Der vil ske en afgørende forandring i ens optræden, ens holdning overfor andre, i ord og gerninger overfor alle, som man på en eller anden måde har forbindelse med. Du vil ikke overdrive deres svagheder, og du vil ikke sætte dem i et ugunstigt lys overfor andre. Du vil arbejde efter Kristi fremgangsmåde. ... ret

(100)  I stedet for at henlede opmærksomheden på deres fejl og omtale dem til andre vil du tålmodigt bestræbe dig på at læge og støtte. ... Et hårdhjertet menneske er ukultiveret og grov; han er ikke åndelig, han har ikke et kødhjerte, men et hjerte, der er så ufølsomt som sten. Hans eneste redning er at falde på klippen og knuses. Herren vil lægge alle sådanne i smeltedigelen og lutre dem, som man lutrer guld. Når han kan se sit eget billede genspejlet i dem, vil han tage dem ud. ... Kristi tro skal tage hele ens væsen i besiddelse og give kraft og styrke til alle vore evner .og forny, rense og forædle dem. Det åbenbarer sig ikke ved pralende eller højtravende ord, men gennem et retskaffent og uselvisk liv. ret

(100)  Kun Guds kraft kan forvandle et stenhjerte til et kødhjerte. ret

næste kapitel