Guds sønner og døtre kapitel 97. Fra side 102.     Fra side 102 i den engelske udgave.ren side   tilbage

5. april - Et fornyet hjerte frembringer gode ting

(102)  Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd; og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd.Matt.12,35 ret

(102)  Sand helliggørelse forener dem, der tror, med Kristus og med hinanden ved de ømmeste kærlighedsbånd. Denne forening får rige strømme af kristuslignende kærlighed til bestandig at tilflyde hjertet, hvorfra den atter strømmer ud i kærlighed til andre. ret

(102)  De egenskaber, som det er af afgørende betydning for alle at være i besiddelse af, er dem, som kendetegnede fuldkommenheden i Kristi personlighed - hans kærlighed, tålmodighed, uselviskhed og godhed. Disse egenskaber erhverves ved dagligt at vise venlighed med et kærligt sind. . . . De kristne elsker dem de er omgivet af, som dyrebare sjæle, for hvis skyld Kristus døde. En kristen uden kærlighed findes ikke; thi »Gud er kærlighed. . . . « »Dette er mit bud, at I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket jer.« Dette er den frugt, der skal gives tilbage til Gud. ret

(102)  Herren vil hjælpe enhver af os, hvor vi mest trænger til hjælp i den store opgave med at overvinde og besejre os selv. Lad kærlighedens lov være på jeres læber og nådens olie i jeres hjerter. Dette vil have vidunderlige følger. I vil blive milde, medfølende og hensynsfulde. I trænger til alle disse nådegaver. Helligånden må modtages og blive en del af jeres sind; så vil det blive som en hellig ild, hvorfra røgelsen stiger op til Gud, ikke fra læber, der fordømmer, men som lægedom for menneskers sjæle. Jeres ansigt vil blive et udtryk for Guds billede. . . . Gud vil, at enhver sjæl i hans tjeneste skal tænde deres røgelsekar med gløder fra hellig ild. De sædvanlige, strenge og hårde ord, der så tit lyder fra jeres læber, må. holdes tilbage, og Guds Ånd skal tale gennem det menneskelige redskab. Ved at betragte Kristi egenskaber vil I blive forvandlede til at ligne ham. Alene Kristi nåde kan forvandle jeres sjæle, og så vil I genspejle vor Herres Jesu billede. Gud kalder os til at ligne ham, - rene, hellige og ubesmittede. Vi skal ligne det himmelske forbillede. ret

næste kapitel