Guds sønner og døtre kapitel 98. Fra side 103.     Fra side 103 i den engelske udgave.ren side   tilbage

6. april - Det fornyede hjerte er et rent hjerte

(103)  Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud. Matt.5,8 ret

(103)  Den visdom, som kommer ovenfra, er »først og fremmest ren.« Intet, der besmitter, kan komme ind i Guds stad. Alle som bor der, må være blevet rene af hjertet. Hos et menneske, der lærer af Jesus, vil der vise sig en voksende afsky for et letsindigt væsen, usømmelig tale og simple tanker. Når Kristus bor i hjertet, vil der skabes renhed og forædlet tankegang og optræden. ret

(103)  Men Jesu ord: »Salige er de rene af hjertet,« har en dybere betydning, - ikke blot rene i den forstand, som verden forstår ved renhed, frie for det, som er sanseligt, befriede for lyster, - men sande i sjælens skjulte hensigter og formål, frie for hovmod og selviskhed, - ydmyge, uselviske og enfoldige. ... ret

(103)  De rene af hjertet ser Gud i et nyt og elsket forhold: som deres Frelser, og mens de skimter hans karakters renhed og skønhed, længes de efter at genspejle hans billede. De ser ham som en Fader, der længes efter at omfavne en angrende søn og deres hjerter fyldes af glæde. ... ret

(103)  De rene af hjertet ser Skaberen i hans vældige gerninger, i de skønne ting, som er indbefattet i universet. I hans skrevne ord læser de tydeligere åbenbarelsen af hans barmhjertighed, godhed og nåde. Den visdom, som er skjult for de vise og forstandige, åbenbares for de enfoldige. Sandhedens skønhed og værdi. . . afslører sig bestandig for dem, som nærer et tillidsfuldt og barnligt ønske om at kende Gud og gøre hans vilje. ret

(103)  De rene af hjertet lever som i Guds synlige nærhed i den tid, han tilmåler dem her i verden. Og de skal også se ham ansigt til ansigt l deres fremtidige, udødelige tilstand, ligesom Adam gjorde det, da han vandrede og talte med Gud i Eden. »Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt.« ret

næste kapitel