Herren kommer kapitel 101. Fra side 109.     Fra side 109 i den engelske udgave.ren side   tilbage

11. april - Leve for at frelse andre

(109)  Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. - Luk 9, 23. ret

(109)  Den synd, som har den største udbredelse, og som skiller os fra Gud og fremkalder så mange smitsomme åndelige lidelser, er egenkærlighed. Der kan ikke ske nogen omvendelse til Herren uden ved selvfornægtelse. Af os selv kan vi intet gøre, men når Gud styrker os, kan vi leve for at gøre godt mod andre og på denne måde undgå egenkærlighedens onde. Vi behøver ikke at rejse til hedenske lande for at vise vort ønske om at hellige alt til Gud i et nyttigt, uselvisk liv. Dette bør vi gøre i familiekredsen, i menigheden, i vor omgangskreds, og blandt dem, vi har forbindelse med i vor forretning. Netop i livets daglige gøremål er det, jeget skal fornægtes og holdes undertrykt. Paulus siger: »Dag efter dag dør jeg.« 1 Kor 15, 31. Det er den daglige afdøen fra selvet i livets små handlinger, der gør os til sejrvindere. Vi bør glemme os selv i ønsket om at gøre godt mod andre. Hos mange er der en afgjort mangel på kærlighed til andre mennesker. I stedet for trofast at udføre deres pligt søger de hellere, hvad der er dem selv til behag. ret

(109)  Gud pålægger alle sine efterfølgere som en bestemt pligt, at de skal velsigne andre med deres indflydelse og midler, og at de hos ham skal søge den visdom, der vil sætte dem i stand til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at højne tanker og sindelag hos dem, der kommer under deres indflydelse. Ved at gøre noget for andre vil de erfare en liflig tilfredshed, en indre fred, som vil være en tilstrækkelig belønning. Når de ledes af et højt og ædelt ønske om at gøre godt mod andre, vil de finde sand lykke i en trofast udførelse af livets mange hånde pligter. Dette vil bringe dem en mere end jordisk belønning, idet enhver trofast, uegennyttig udførelse af pligter bliver påagtet af englene og vil stråle i vedkommendes livsregnskab. I Himmelen vil ingen tænke på sig selv eller søge sit eget behag; af ren og sand kærlighed vil alle derimod søge, hvad der tjener tillykke for de himmelske væsener omkring dem. Ønsker vi at have himmelsk selskab på den nye jord, må vi beherskes af himmelske principper hernede. {1VM 173. 174} ret

(109)  Det vigtigste arbejde, der kan udføres i denne verden, er at herliggøre Gud ved at genspejle Kristi karakter. {6T 439} ret

næste kapitel