Herren kommer kapitel 104. Fra side 112. Fra side 112 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(112) Og lad jeres færd blandt hedningerne være god, så de - på grund af de gode gerninger, de får at se - på deres besøgelsesdag kan prise Gud netop for det, de nu bagtaler jer for, som om I var forbrydere. - 1 Pet 2, 12. ret (112) Gud forventer, at de, der bærer Kristi navn, skal repræsentere ham. . . . De skal være et rent og helligt folk, som spreder lys til alle, de kommer-i berøring med. ... ret (112) Kristi efterfølgere skal skille sig ud fra verden med hensyn til principper og interesser, men de skal ikke isolere sig for verden. Frelseren færdedes til stadighed blandt mennesker, ikke for at opmuntre dem til noget, som ikke var i overensstemmelse med Guds vilje, men for at højne og forædle dem. »Jeg helliger mig selv for dem,« sagde han, »for at også de må være helligede.« Joh 17,19. Den kristne skal således opholde sig blandt mennesker, så vellugten fra den guddommelige kærlighed kan være som salt, der bevarer verden fra at blive fordærvet. ... ret (112) Vort store behov er den kraft, der ligger i et bedre, renere, ædlere liv. Verden spejder efter, hvilken frugt de bekendende kristne bærer. ... Indtryk til gunst eller ugunst for den bibelske religion bliver til stadighed efterladt i sindet hos alle, vi omgås. ret (112) Og Gud og englene spejder. Gud ønsker, at hans folk med deres liv skal bevise, hvilke fortrin kristendommen har fremfor verdsligheden, og at de arbejder på et højere, helligere plan. Han længes efter at se dem bevise, at den sandhed, de har modtaget, har gjort dem til børn af den himmelske konge. Han længes efter at gøre dem til formidlere af hans grænseløse kærlighed og barmhjertighed. ret (112) Kristus venter med længsel på at åbenbare sig gennem sin menighed. Når Frelserens karakter bliver genspejlet fuldkomment i hans folk, vil han komme og gøre fordring på dem som sine. Det er enhver Kristens forret ikke blot at forvente, men også at fremskynde Herrens komme. Hvis alle, som bekender hans navn, bar frugt til hans ære, hvor hurtigt ville så ikke hele verden blive tilsået med evangeliets sæd! Den sidste store høst ville hurtigt blive moden og Kristus ville komme. {CT 322-324} ret |