Herren kommer kapitel 107. Fra side 115.     Fra side 115 i den engelske udgave.ren side   tilbage

17. april - Når Gud udfylder manglerne

(115)  Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Guds nåde. - 2 Kor 6, 1. ret

(115)  Vi skal tage del i Guds værk over hele jorden; hvor som helst der er sjæle at frelse, skal vi yde hjælp, så mange sønner og døtre kan blive ført til Gud. Enden er nær; derfor skal vi gøre mest mulig brug af hver betroet evne og enhver medvirken, der tilbydes som hjælp i arbejdet. ... ret

(115)  Hvad må ikke englene føle, når de ser enden nærme sig, og at så mange, som har fået det sidste nådebudskab betroet, klumper sig sammen og overværer møder for selv at nyde godt deraf og føler sig utilfredse, hvis der ikke' er mange prædikener, medens de ikke føler nogen særlig byrde for og ikke gør ret meget for andres frelse. Alle, som virkelig er forenede med Kristus i en levende tro, har fået del i guddommelig natur. De vil til stadighed modtage åndeligt liv fra ham, og kan ikke være stille. ret

(115)  Livet ytrer sig altid i virksomhed. Hvis der er liv i hjertet, vil det sende hjerteblodet ud til alle dele af legemet. De, hvis hjerter er fyldt med åndeligt liv, behøver ikke nogen opfordring til at vise det. Det guddommelige liv vil flyde fra dem i rige nådestrømme. ret

(115)  Gud bliver æret, når de beder, når de taler, når de arbejder. ... ret

(115)  Det er ikke altid den dygtigste eller den mest begavede, hvis arbejde giver de største og varigste resultater. Hvem er de mest effektive arbejdere? Det er dem, der tager imod tilbuddet: »Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.« ret

(115)  Hvis de mennesker, som Gud har begavet med åndsevner, undlader at bruge disse nådegaver til hans ære, så vil han efter at have sat dem på prøve overlade dem til deres egne forestillinger og vælge mænd, som ikke synes at være så godt begavede og ikke har så megen selvtillid, og de svage vil han gøre stærke, fordi de tror på, at Gud vil gøre det for dem, som de ikke selv kan. Gud vil acceptere deres uforbeholdne tjeneste og vil selv udfylde manglerne. {6T 440. 443. 444} ret

(115)  Englene lytter for at høre, hvilket vidnesbyrd du aflægger for verden om din himmelske Mester. {VK 120. 121} ret

næste kapitel