26. april - Alt hvad vi ejer tilhører Gud

(124)  I har fået det for intet, giv det for intet! - Matt 10, 8. ret

(124)  Alt, hvad menneskene modtager af nådegaver fra Gud, tilhører fremdeles ham. Alt, hvad han har skænket af de værdifulde og skønne ting på Jorden, er lagt i vore hænder for at prøve os - for at lodde dybden i vor kærlighed til ham og i vor vurdering af hans nådesbevisninger. Enten det er skatte bestående af rigdom eller af åndsevner" skal de lægges som et villigt offer for Jesu fødder. {2VM 275} ret

(124)  Da Kristus befalede sine disciple at gå ud i al verden og forkynde evangeliet for al skabningen, tildelte han dem den opgave at viderebringe kundskaben om hans nåde. Mens nogle går ud for at prædike, kalder han andre til at støtte hans sag her på Jorden. {3VM 353} ret

(124)  Ikke alle kan give store gaver, ikke alle kan gøre store gerninger eller udføre stordåd, men alle kan praktisere selvfornægtelse, alle kan åbenbare Frelserens uselviskhed. Nogle kan bringe store gaver til Herrens skatkammer, andre kan kun bringe småmønter; men enhver gave, som gives af et oprigtigt hjerte, tager Herren imod. {9T 54. 55} ret

(124)  Mange ville blive overraskede ved at se, hvor meget der kunne spares sammen til Guds sag ved at vise selvfornægtelse. De små beløb, der spares ved opofrende gerninger, vil gøre mere for at opbygge Guds værk, end større gaver, der ikke har kostet nogen selvfornægtelse, vil udrette. {3VM 314} ret

(124)   Gavmildhedens ånd er Himmelens ånd. Kristi selvopofrende kærlighed er åbenbaret på korset. Han gav alt, hvad han havde, og så gav han sig selv, for at mennesket kunne blive frelst. Kristi kors appellerer til godgørenhed hos den velsignede frelsers efterfølgere. Det princip, som åbenbares der, er at give, give. ... Det verdslige princip er at få, få. ... ret

(124)  Evangeliets lys, som skinner ud fra Kristi kors, bebrejder selviskhed. ... Mange af Guds folk står i fare for at blive besnærede af verdslighed og begærlighed. De skulle forstå, at det er hans barmhjertighed, der mangedobler behovet for deres midler. . . . På den måde gør han mennesket til et redskab, gennem hvilket han fordeler sine gaver på Jorden. Gud gav tiendesystemet, for at mennesket kunne blive ligesom sin skaber, få en godgørende og uselvisk karakter, og til sidst sammen med Kristus få del i den evige, herlige belønning. {3VM 353. 354} ret

næste kapitel