28. april - Misforstået nidkærhed

(126)  Thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse. - Rom 10, 2. ret

(126)  Der gives en støjende nidkærhed, som er uden formål og hensigt, som ikke er med skønsomhed, og som er blind i sin handlemåde og ødelæggende i sine følger. Dette er ikke kristelig nidkærhed. Kristelig nidkærhed beherskes af principper og er ikke ustadig. Den er-alvorlig, dyb og stærk, optager hele ens sjæl og vækker de moralske sanseevner til virksomhed. ret

(126)  Sjæles frelse og Guds riges interesser er anliggender af den højeste betydning. Hvilket øjemed kræver vel større alvor end sjæles frelse og Guds ære? Her står vi over for hensyn, der ikke kan betragtes med ringeagt. De er betydningsfulde som evigheden. Evige skæbner står på spil. Mænd og kvinder fatter beslutninger til deres ve og vel. Kristelig nidkærhed vil ikke udtømme sig med tale, men den vil føle og handle med kraft og duelighed. Dog vil kristelig nidkærhed ikke handle for et syns skyld. Ydmyghed vil præge enhver bestræbelse og komme til syne i enhver gerning. Kristelig nidkærhed vil lede til alvorlig bøn og ydmygelse og til troskab i hjemmets pligter. I familiekredsen vil man se den mild hed og kærlighed, den velvilje og medlidenhed, som altid er frugterne af kristelig nidkærhed. ... ret

(126)  Ak, hvor få der er, som indser sjæles værdi! Hvor få der er, som er villige til at bringe sjæle til erkendelse af Kristus! Der er megen tale, megen foregiven kærlighed til fortabte sjæle. Men tale er en billig vare. Det er alvorlig kristelig nidkærhed, der behøves - en nidkærhed, der ytrer sig ved at udrette noget. Alle må nu arbejde for sig selv, og når de har Jesus i deres hjerter, vil de bekende ham for andre. En sjæl, der besidder Kristus, kan lige så lidt afholdes fra at bekende ham, som Niagaras vandmasser kan afholdes fra at strømme ud over faldet. {1VM 197} ret

(126)  Det evige liv burde have enhver Kristens største interesse. Hvad er der, som tåler sammenligning med det at være en medarbejder for Kristus og de himmelske engle i den store frelses plan? Fra enhver frelst sjæl kommer der til Gud en fylde af herlighed, som genspejles på den frelste og på den, som medvirkede til hans frelse. {2T 232} ret

næste kapitel