Herren kommer kapitel 120. Fra side 128. Fra side 128 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(128) Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer. - Joh 20, 21. ret (128) Der står skrevet om apostlene: »De gik ud og prædikede alle vegne. Og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.« Mark. 16, 20. Ligesom Kristus udsendte sine disciple, således udsender han i dag sin menigheds medlemmer. Der tilkommer dem den samme kraft, som apostlene havde. Hvis de vil gøre Gud til deres styrke, så vil han virke sammen med dem, og de skal ikke arbejde forgæves. De må forstå, at det arbejde, som de er beskæftigede med, er et, hvorpå Herren har sat sit segl. Gud sagde til Jeremias: »Sig ikke: Jeg er ung! men gå, hvorhen jeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig. Frygt ikke for dem, thi jeg er med dig for at frelse dig.« Derpå rakte Herren sin hånd ud og rørte ved sin tjeners mund, idet han sagde: »Nu lægger jeg mine ord i din mund.« Jer 1, 7-9. Og han byder os gå ud for at tale de ord, han giver os, når vi føler hans hellige berøring af vore læber. ret (128) Kristus har givet menigheden en hellig befaling. Enhver, som hører til den, burde være redskabet til, at Gud kan gøre verden delagtig i sin nådes skatte, i Kristi uudgrundelige rigdomme. Frelseren har intet højere ønske end mennesker, der over for verden vil fremstille hans Ånd og hans væsen. Der er intet, verden trænger så hårdt til, som at mennesker åbenbarer Frelserens kærlighed. Hele Himmelen venter på mænd og kvinder, gennem hvem Gud kan åbenbare kristendommens magt. ret (128) Menigheden er Guds redskab til forkyndelse af sandheden og har af ham fået magt til at udrette en særlig gerning, og hvis den er tro mod ham og lydig mod alle hans bud, vil den guddommelige nåde i al sin herlighed tage bolig i den. Hvis den ikke svigter sit kald, hvis den ærer Herren, Israels Gud, vil ingen magt kunne holde stand imod den. ret (128) Nidkærhed for Gud fik disciplene til at vidne om evangeliet med vældig kraft. Burde ikke en lignende iver brænde i vore hjerter med den beslutning at fortælle om den frelsende kærlighed, om Kristus, og det som korsfæstet? Enhver kristen har den forrettighed ikke blot at længes efter, men at fremskynde Frelserens komme. {ME 314} ret |