1.maj – Gud vil lede sit folk

(129)  Når du går gennem vande, er jeg med dig, gennem strømme, de river dig ikke bort; når du går gennem ild, skal du ikke svides, luen brænder dig ikke. - Es 43, 2. ret

(129)  Gud har på Jorden en menighed, der er hans udvalgte folk, som holder hans bud. Han leder ikke spredte udløbere, en her og en der, men han leder et folk. ret

(129)  Ingen behøver at tvivle, at frygte for, at værket ikke skal lykkes. Gud går i spidsen for værket, og han vil sætte alt i orden. Hvis der ved værkets centrum er forhold, som trænger til berigtigelse, vil Gud tage sig af det og arbejde for at rette på alt, som er forkert. ret

(129)  Lad os have tro på, at Gud vil føre det ædle skib, som bærer Guds folk, trygt i havn. ret

(129)  Da jeg for mange år siden sejlede fra Portland, Maine, til Boston, blev vi overfaldet af en storm, og de høje bølger kastede os hid og did. Lysekronerne faldt ned og kufferterne rullede fra den ene side til den anden ligesom bolde. Passagererne blev bange og mange skreg, fordi de troede, de skulle dø. ret

(129)  Lidt senere kom lodsen om bord. Kaptajnen stod i nærheden af lodsen, da denne havde taget roret, og han udtrykte ængstelse for den kurs, skibet blev ført i. »Vil De overtage roret?« sagde lodsen. Det var kaptajnen ikke villig til, for han vidste, at han manglede erfaring. Så blev nogle af passagererne urolige og sagde, at de var bange for, at lodsen skulle knuse dem mod klipperne. »Vil De tage roret?« sagde lodsen. Men de vidste, at de ikke kunne føre skibet. ret

(129)  Når I synes, at værket er i fare, så bed: »Herre! vil du stå ved roret! Før du os igennem vanskelighederne! Bring os trygt i havn!« Har vi ikke grund til at tro, at Herren vil føre os igennem til sejr? ... ret

(129)  I kan ikke med jeres begrænsede forstand forstå alle Guds tilskikkelser. Lad Gud tage sig af sit værk! {FLB 282} ret

næste kapitel