Herren kommer kapitel 122. Fra side 130. Fra side 130 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(130) Herrens engel slår lejr om dem, der frygter ham, og frier dem. - Sl 34,8. ret (130) vi ville have al mulig grund til at ængstes over Satans og hans onde engles magt og ondskab, hvis vi ikke kunne søge tilflugt i vor frelsers overlegne styrke. Vi forsyner omhyggeligt vore huse med slåer og låse for at værne vort liv og vor ejendom imod onde mennesker, men vi tænker sjældent på de onde engle, som til stadighed søger at få adgang til os, og som vi ikke kan forsvare os imod i vor egen styrke. Hvis de fik lov til det, kunne de forvirre vort sind, pine og plage vort legeme og tilintetgøre vort liv og vor ejendom. Deres største fornøjelse er at gøre fortræd og ødelægge. De mennesker, som kæmper imod Guds krav og giver efter for Satans fristelser så længe, at Gud giver dem i de onde ånders vold, befinder sig i en frygtelig stilling. På den anden side er de, der følger Kristus, altid trygge i hans varetægt. Disse bliver beskyttet af vældige engle, som udsendes fra Himmelen. Den Onde kan ikke trænge forbi den vagt, som Gud har sat omkring sit folk. ret (130) Den store strid mellem Kristus og Satan, som har varet i næsten seks tusind år, vil snart være forbi, og den Onde fordobler sine anstrengelser for at omstyrte Kristi værk for menneskene og fange sjæle i sine snarer. Hans formål er at holde folket i uvidenhed, indtil Frelserens midler tjeneste er ophørt og der ikke længere er noget offer for synd. ret (130) Når der ikke gøres beslutsomme forsøg på at modstå hans magt, og når menigheden og verden er præget af ligegyldighed, er Satan ubekymret, for så risikerer han ikke at miste dem, som er underkastet hans vilje. Men når opmærksomheden henledes på det evige, og når sjæle spørger: »Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« er han på pletten og forsøger at stille sin magt op imod Kristi magt. . . . ret (130) Han indfinder sig blandt mennesker, som mødes for at tilbede Gud. Skønt han er usynlig, arbejder han ivrigt på at få herredømme over de tilbedendes sind. {DSS 457. 458} ret |